Roskilde Politi

En fod indenfor hos politiet

Lars Søndergaard har afsluttet tre måneder i praktik som servicemedhjælper ved Midt- og Vestsjællands Politi. I dag er han ansat i et vikariat og ser lyst på sine fremtidige jobmuligheder.

"Jeg har faktisk bevæget mig fra den ene yderlighed til den anden. I dag føler jeg mig bedre rustet end nogensinde før til at søge job. Jeg er meget glad for, at have fået en fod indenfor," siger Lars Søndergaard.

Hjulene var lidt rustne
Efter en ledighedsperiode på halvandet år, følte han, at hjulene var blevet lidt rustne. "Kroppen er jo ikke helt vant til det," fortæller Lars Søndergaard om sin nye hverdag med 37 arbejdstimer om ugen. Han arbejder blandt andet i postafdelingen hos Roskilde Politi. Her sørger han for, at den eksterne og interne post havner på de rette hylder. Det er lidt af en udfordring, at stå tidligt op igen og være i gang hele dagen. "Bagefter føler man sig brugt og træt. Men jeg kan mærke, at jeg bliver træt på en god måde."

Lars Søndergaard fortæller, at tiden uden arbejde gav hans selvværd et dyk: "Man føler ikke rigtig, at man er god nok. Man føler sig faktisk sat uden for samfundet. Man er ikke med i det hjul, der kører hver dag her i Danmark."

I dag fylder den personlige glæde og tilfredsstillelse ved at være i gang igen mest hos Lars Søndergaard. Han oplever, at både kollegernes og chefens tillid til ham har styrket hans selvværd. Det, at han nu kan sige til sine omgivelser, at han har et job, gør en stor forskel, forklarer han.

Når lysten driver værket
Lars Søndergaard insisterer på, at man skal finde et praktiksted, hvor man virkelig har lyst til at være. Ellers går det let i hårdknude. Inden praktikken ved politiet var Lars Søndergaard i praktik i Kvickly.

"Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg havnede dér. Men det var nok fordi jeg tænkte, at et eller andet sted skulle jeg jo være," siger han. Men praktikken i Kvickly gik ned ad bakke for Lars Søndergaard. "Jeg begyndte at udeblive lidt, og så fik jeg det dårligt over for dem derude, for sådan ville jeg jo heller ikke være. Men det hang mig ud af halsen. Jeg stod derude og ventede nærmest bare på at komme hjem," fortæller han.

Vendepunktet blev, at Lars Søndergaard skrev en liste over steder, der kunne være interessante at komme i praktik. "Og så skete der ét eller andet i mig," fortæller han. "Jeg begyndte at live op, fordi jeg tænkte: Nåh ja! Vi kunne jo også finde et praktiksted, hvor jeg rent faktisk har lyst til at være." Derefter faldt tingene i hak. Første ansøgning hos politiet gav ikke bid, men efter at have tilpasset ansøgningen efter politiets krav, blev praktikpladsen en realitet.

En rankere ryg

Ét af politiets krav til Lars Søndergaard var, at han fra start skulle arbejde 37 timer om ugen. Og selvom det var lidt af en ilddåb, oplever Lars Søndergaard, at han samtidig har fået mere energi og en rankere ryg. Især opbakningen fra chefen er afgørende.

"Hvis jeg skal til en jobsamtale, sørger han for, at jeg får fri," fortæller Lars Søndergaard om sin chef. "Han giver også sit visitkort til mig og siger: Hvis de er interesserede, så smider du kortet til jobsamtalen, og så kan de ringe til mig. Så skal jeg nok anbefale dig. Det blev jeg sgu overrasket over," siger Lars Søndergaard. "Det kaster faktisk noget af sig, at have sådan en chef. Det giver mig lyst til at give igen."

Jeg kan mærke at min chef har fuld tillid til mig, og det er altså dejligt I dag er Lars Søndergaard så glad for at være tilbage på arbejdsmarkedet, at han ligefrem har søgt en stilling som frivillig ved klimakonferencen i København ved udgangen af 2009. "Jeg hørte, at der var nogle servicearbejdere fra politiet, der skulle ind til klimatopmødet. Jeg kunne godt tænkte mig at være med og se, hvordan sådan et stort sikkerhedsapparat fungerer," fortæller han. Lars Søndergaard er glad for, at have genvundet sin arbejdsiver. "Nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg tilbyder gratis arbejdskraft uden for arbejdstiden. Hvor langt ud kan man komme?" spørger Lars Søndergaard med et smil.

 

 

Til "Fortællinger fra praktikken"