Statens Serum Institut

"Det er jo ikke wienerbrød, man skal pakke i kasser"

For Anne Riber bød praktikken på Statens Serum Institut på et stort ansvar. Her fordelte hun biologiske prøver til instituttets forskellige afdelinger. I dag er hun ansat i et vikariat og er ikke i tvivl om, at hun er landet på den helt rigtige hylde.

Anne Riber har lagt kittel og handsker fra sig et øjeblik. Efter to år uden for arbejdsmarkedet er hun i dag ansat i et fuldtidsvikariat på Serum Instituttet. Hun fortæller om tiden uden arbejde, om at starte i praktik som 40-årig og om hendes nye hverdag blandt kolleger.

Praktikant og 40 år
"Det påvirker da én, at gå hjemme i så lang tid. Jeg følte mig også lidt udenfor. Og det har været dejligt at opdage, at det er jeg jo ikke," forklarer Anne Riber. Men det er sin sag, at skulle ud som praktikant efter 20 år på arbejdsmarkedet.

"Praktikant og 40 år - det klinger bare så dårligt i mine ører. Jeg var måske lidt bange for at få et klistermærke på

mig. Men det har jeg slet ikke oplevet," siger hun.  Inden praktikken var Anne Riber usikker på sig selv. Men hun følte hurtigt, at hun var landet på rette hylde. Hun fortæller, hvordan det at begynde i praktikken var ligesom at komme tilbage til gamle kolleger. "Det var faktisk lidt, som at starte på sit gamle arbejde efter en ferie," fortæller hun om de første dage i praktik. "Jeg har fået glæden tilbage ved at opdage, at det er dejligt at gå på arbejde."

Åbenhed giver pote
For Anne Riber betød det meget, at hun oplevede et kæmpe overskud og engagement bland sine kollegaer. Den gode atmosfære smittede af, og hun følte sig hurtigt bevendt på arbejdspladsen. Men Anne Riber forklarer, at det også er noget, man selv kan hjælpe på vej. 

"For mig var det naturligt, at jeg selv gik rundt og hilste på kollegerne. Og jeg fortalte dem, hvorfor jeg skulle i praktik. Den åbenhed har været god. Det er vigtigt, at vise sit ansigt udadtil og selv tage nogle initiativer. Jeg tror, at det betyder meget, at man selv er åben over for sine kollegaer og over for det arbejde, man skal lave," siger hun.

 

Et stort ansvar
Inden praktikken gjorde Anne Riber sig mange tanker og overvejelser. Hun blev alligevel overrasket, da praktikken gik i gang. "Jeg tænkte bare: Jamen Serum Instituttet, det ved alle da, hvad er. Og så blev jeg bare så overrasket over, hvor stort det er, og hvor travlt de har," siger hun. "Man kan godt stå og snakke og grine," forklarer hun, men arbejdet kræver opmærksomhed. "Det er jo ikke wienerbrød, man skal pakke ned i kasser, vel? Det er altså biologisk materiale, og det skal jo behandles med forsigtighed. Det er et stort ansvar, synes jeg."

Til "Fortællinger fra praktikken"