Hvad tilbyder Væksthuset dig?

Væksthuset viser vej


Væksthuset skræddersyr forløb til dig, der har brug for:

  • at få støtte og hjælp til at løse udfordringer i din dagligdag
  • at undersøge dine muligheder og begrænsninger ift uddannelse og job
  • at få idéer til hvilke jobs og uddannelse du kunne tænke dig - nu eller i fremtiden
  • at gennemføre en arbejdsprøvning
  • at få hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet
  • at få hjælp til at komme i praktik og finde et job
  • at finde et job der matcher både dine kompetencer og dine begrænsninger
  • hjælp til at finde et fleksjob eller et løntilskudsjob


Når du begynder dit forløb i Væksthuset får du:

  • en personlig virksomhedskonsulent, som følger dig i hele forløbet
  • hjælp til at håndtere dine eventuelle udfordringer
  • et koordineret samarbejde mellem dit Jobcenter, virksomheder og andre der kan hjælpe dig
  • hjælp til at komme i behandling
  • mulighed for at prøve dine kompetencer af på praktikpladser
  • hjælp til jobsøgning, ansøgninger og cv

Praktikker

Sammen med dig finder vi frem til de virksomheder, som du har mulighed for at samarbejde med dig. Vi tager hensyn til dine ønsker og behov og tager kontakt til virksomheden sammen med dig. Vi arbejder med forskellige former for praktikker:

Snusepraktikker
Virksomheden åbner dørene en dag eller to, så du kan få et kig ind og få en fornemmelse af, hvad et bestemt job kan indebære. Du besøger en eller flere virksomheder nogle timer for at se, om virksomheden er noget for dig.

Opkvalificerende og træningspraktikker
Virksomheden stiller arbejdspladsen til rådighed for at opkvalificere og træne dig indenfor bestemte arbejdsopgaver og jobfunktioner. Praktikken kan være det første skridt på vej mod arbejdsmarkedet. Et samarbejde med en virksomhed kan også bruges til at træne håndtering af en psykisk lidelse eller at prøve, hvordan andre sociale eller personalige udfordringer kan passet ind på en arbejdsplads.

Arbejdsprøvning
En arbejdsprøvning har til formål at indsamle dokumentation om din arbejdsevne til myndigheden: Det kommunale Jobcenter. Du er måske sygedagpengemodtager og har helbredsmæssige udfordringer. Du og dit Jobcenter kan have behov for at undersøge, hvad en anden branche og andre jobtyper kan betyde for dit helbred. Gennem arbejdsprøvningen beskrives og afklares din arbejdsevne, kompetencer og muligheder. Sammen med dig er Væksthuset med til at beskrive, hvad der kan ske fremtidigt i din relation til arbejdsmarkedet. Resultatet af en arbejdsprøvning kan være, at du får viden om mulighederne for brancheskift, omskoling, revalidering, fleksjob eller pension.

Rekrutterings praktik
Denne form for praktik skal ende med, at du ansættes i virksomheden. Konsulenten, du og virksomheden aftaler på forhånd, hvad du skal lære i din praktikperiode for at blive ansat i virksomheden.

Kontakt til konsulenten
Under din praktik har du altid mulighed for at kontakte din konsulent, hvis du har problemer. Konsulenten vil løbende tage kontakt til både dig og din praktikvært og sørge for, at praktikken bliver så god som mulig for alle parter.

Bliver det til noget?

Mange af de ledige, der har været forbi Væksthuset i mellem 2 uger og 3 måneder, får et fast job eller begynder på en uddannelse. Det kan også være et job med løntilskud, et fleksjob, job på deltid eller andet.

Andre har måske brug for mere træning eller udvikling for at nå jobmålet. De slutter i Væksthuset for at begynde på andre forløb, der kan bane vejen mod arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være et kursus eller et projekt. Andre igen får indblik i hvordan deres udfordringer i form af eksempelvis en psykisk lidelse, en fysisk problemati eller et misbrug kan håndteres bedre i privatlivet, i relation til omverdenen og på en arbejdsplads.

Der er også mange, der gennem et forløb i Væksthuset får dokumenteret deres arbejdsevne og derefter kan søge en pension. Det er altid Jobcentret, der vurderer dine muligheder. Samarbejdet med Væksthuset kan udelukkende bruges til at afprøve, opkvalificere eller træne dine kompetencer. Væksthuset kan ikke beslutte noget om din situation. Men vi kan samarbejde med dig om at vise dig de muligheder, du har som ledig på kontakthjælp eller sygedagpenge. Dit forløb i Væksthuset dokumenteres overfor Jobcentret, som også betaler for dit forløb i Væksthuset. Du har altid mulighed for at læse den dokumentation af dit forløb, som vi sender til dit Jobcenter.

Er Væksthuset noget for dig?

Kig forbi Væksthuset, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig. Hver torsdag kan du i København komme forbi klokken 9.00 til besøgsdag. Besøget er uforpligtende og gratis. Bor du i Viborg eller Odense kan du kontakte os på 8824 5400 for at lave en aftale med os.
Hvis du ønsker at begynde i Væksthuset, kan du kontakte dit Jobcenter. En medarbejder i dit Jobcenter kan sammen med dig beslutte, hvordan og hvornår dit samarbejde med Væksthuset eventuelt kan begynde.

 

 

anne2

besøg os