Underleverandør
Væksthuset samarbejder med tre underleverandører. TV-glad og Wattar
Gruppen samarbejder med borgere i den særlige tilbudpakke
(+B98), mens Refelks både samarbejder med borgere i
Sygedagpengepakken (+B95), Kombinationspakken (+B96) og
Arbejdsprøvningspakken (+B97).
TV Glad Erhverv - Arbejde & Uddannelse
TV-Glad samarbejder med borgere med funktionsnedsættelse om at komme i arbejde eller få en uddannelse. For at borgere med funktionsnedsættelse kan få større mulighed for at have indflydelse på eget liv - og især arbejdsliv - har TV-Glad lanceret Glad Erhverv.
Alle job- og uddannelsestilbud på TV-Glad præsenteres i video her.
Vi håber, at mennesker med en funktionsnedsættelse selv søger informationer på TV-Glads hjemmeside og involverer sagsbehandleren, jobkonsulenten eller pårørende og kontakter os for yderligere information.
Glad Erhverv omfatter vejlednings- og afklaringsforløb, projekt- og uddannelsesforløb tilrettelagt i henhold til Lov Om En Aktiv Beskæftigelsespolitik kap. 10 § 32 stk. 1 pkt. 1 og pkt. 2, LAB kap 14 § 78, stk. 2.
Kontakt: 3812 0100
Wattar Gruppen,
Kognitivt Psykologcenter
- kognitivt baserede forløb til borgere med psykiske
udfordringer
Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter & Fobiskolen er en privat psykologisk praksis, ejet og ledet af psykolog Ulla Wattar. Wattar Gruppen rummer en tværfaglig medarbejderstab bestående af 15 kognitivt uddannede kliniske psykologer, neuropsykologer, afspændingspædagog, socialrådgiver samt administrativt personale. Vi samarbejder tæt med praktiserende læger og psykiater.
Vores forløb er særlig egnet til borgere med psykiske vanskeligheder, som er belastede af:
- komplekse angst- og depressionslidelser (socialangst, fobier og panik)
- andre psykiske udfordringer (smerte- og vredesproblematikker, lavt selvværd)
- psykiske følger efter senhjerneskade
Det overordnede formål er at hjælpe borgeren tilbage på
arbejdsmarkedet. Dette gør vi ved at afhjælpe borgerens psykiske
vanskeligheder. Desuden styrkes borgerens arbejdsidentitet kontra
sin selvforståelse som klient eller patient.
I arbejdet med borgerne fokuseres der på ressourcer og kompetencer ud fra kognitiv metode og positiv psykologi. Begge metoder arbejder med specifikke målsætninger på baggrund af borgerens motivation og evner. Metoderne understøttes af empirisk funderede forskningsundersøgelser med fokus på effekt.
Vores særlige tilbudspakke sammensættes individuelt, og tager højde for de udfordringer den enkelte borger måtte have. Forløbene indeholder en kombination af individuelle samtaler, psykologisk testning, opkvalificerende praktikforløb og workshopbaseret undervisning.
Læs mere om os og vores tilbud på vores hjemmeside www.wattar-gruppen.dk
Kontakt: 3311 2284
Refleks
Refleks er et socialfagligt konsulentfirma og leverandør til beskæftigelsesområdet indenfor kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.
Refleks har kompetencer og erfaringer indenfor:
- Beskæftigelsesrettede opgaver og forløb for modtagere af kontanthjælp - primært matchkategori 2.
- Forløb for modtagere af sygedagpenge. Dette både som leverandør af aktive tilbud til sygemeldte og som problemknuser for flere Jobcentre, herunder i København og Lolland i forhold til sager, som har overskredet generel varighed.
Formålet med forløb i Refleks vil i alle aspekter af samarbejdet med borgeren være tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
For de borgere som har tilknytning til Socialforvaltningen, vil fokus ligge i det helhedsorienterede samarbejde mellem forvaltningerne i forhold til at fremme borgerens kvalifikationer og muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Refleks´ metodiske særkende er en holdorienteret tilgang til afklaringsaktiviteter og brugen af gruppedynamiske processer. Vores forløb gennemføres med en vekselvirkning mellem holdaktiviteter og individuelle opgaver og samtaler.
Herved opnår Refleks et optimalt grundlag for at arbejde med borgerens sociale kompetencer og yde individuel vejledning, som ruster borgeren til at (re)etablere kontakten til arbejdsmarkedet.
Læs mere om Refleks og Vores tilbud på vores hjemmeside www.re-fleks.dk
Kontakt: 2616 1360




