Jobcenter Odense

Væksthusets tilbud i Odense

 

Målgruppe
Væksthuset specialiserer sig i samarbejdet med borgere, der har behov for en særlig støtte. Borgere med stofmisbrug (også aktivt) samt borgere med psykiske sårbarheder er blandt de grupper, vi gennem årene har opbygget erfaring i at samarbejde med.

 

Mål for forløbet
Målet for borgerens forløb i Væksthuset kan eksempelvis være:

  • Øget motivation for at indgå behandling
  • Øget motivation for arbejde eller uddannelse
  • Kontakt til misbrugscentre, rådgivningscentre, distriktspsykiatri m.m.
  • Etablering af behandlingsforløb (reducering af misbrug, afvænning)
  • Øget evne til at håndtere sårbarhed
  • Afprøvning af jobmuligheder på forskellige arbejdspladser
  • Afklaring ifht uddannelses- eller branchevalg
  • Etablering af virksomhedspraktik

 

Hvad indeholder Væksthusets indsats?
Borgerens forløb i Væksthuset er altid individuelt tilrettelagt. Forløbet tager højde for den enkeltes specifikke og individuelle barrierer. Et forløb kan eksempelvis bestå af:

  • Individuelle samtaler
  • Virksomhedsforlagt træning - med fokus på håndteringsevne og opkvalificering
  • Etablering af parallel behandling
  • Psykoedukation og mestringstræning
  • Etablering af kontakt (hjemmebesøg, opfølgning)
  • Afklaring af psykiske barrierer i relation til misbrug
  • Personlig støtte (fx hjælp til at stå op, huskelister, "rod i dagligdagen")
  • Overblik over økonomi og budget
  • Vejledning og afklaring ifht arbejdsmarked og uddannelse
  • Inspirationsmøder på virksomheder og uddannelser

 

Det praktiske
Væksthuset har dagligt optag af nye borgere. Forløbets varighed aftales mellem Jobcenter og Væksthuset.

Send henvisning til:
Væksthuset
Kongensgade 66-68, 2. tv.
5000 Odense C

Væksthuset kan desuden kontaktes på telefon 8824 5400 eller adm@vaeksthus.dk.
Kontakt os, hvis der er særlige behov, der skal tages højde for i forløbet.