Resultater

Lykkes det?

Det handler alt sammen om at komme tættere på arbejdsmarkedet eller i job og uddannelse. Men vi ved også, at vejen til arbejdsmarkedet kan være lang for nogen. Distancen mellem udgangspunktet og målet kan være lang og uoverskuelig for nogle borgere. Væksthusets opgave er både at hjælpe til med de allerførste skridt og sørge for, at det sidste spring ud i et job kan lade sig gøre.

Hvordan opgøres Væksthusets resultater?

I Væksthuset forsøger vi at opgøre vores resultater på en måde, hvor det er synligt at mellemstationerne på vej mod arbejdsmarkedet også er vigtige og nødvendige for mange.

Vi forsøger hele tiden at blive mere præcise i vores måde at tælle successer. Men hver gang vi skal opgøre resultaterne for det forgangne år, er der altid nogle individuelle historier, som ikke passer helt perfekt ind i vores resultatmuligheder. En borger har måske haft et eller flere jobs i løbet af sit forløb i Væksthuset, men afslutter sit forløb for at gå i behandling. Er det et dårligt resultat? Eller er det et positivt resultat, at borgeren nu måske for første gang kommer i behandling for sit misbrug? Er behandling det første skridt mod arbejdsmarkedet eller et skridt i den forkerte retning?

En anden borger har i sit forløb afprøvet sine kompetencer indenfor en række jobområder og ender sit forløb med at søge om pension. Er det en fiasko? Eller er det et udtryk for, at borgeren har fået muligheden for at finde et job, men nu ender på sin rigtige hylde til gavn for både borger og myndighed?

Årsrapport

Vi opgør årligt vores resultater i vores årsrapport.

Årsrapport 2009.jpg

Årsrapport 2007.jpg

Årsrapport 2006.jpg

Årsrapport 2005.jpg