Unge afprøver effekten af sansestimulerende kugleveste i undervisningsmiljø

Brug af sansestimulerende kuglevest i undervisningen øger funktionsevnen og reducerer symptomer som uro og koncentrationsbesvær hos unge med sansemodulationsforstyrrelser.

Det er den foreløbige konklusion på et kvalitativt studie, som ergoterapeut og konsulent i Væksthuset Mia Dahl Jensen har lavet. Hun har belyst fire elevers oplevelse af at prøve sansestimulerende kugleveste i forbindelse med klasseundervisning. De unge har gået på Væksthusets Uddannelsespraktikhold, der over seks uger har mødtes to gange om ugen på uddannelsesinstitutionen Københavns Professionshøjskole på Frederiksberg for at træne uddannelsesparathed.

Ro i hoved og krop

Deltagerne har diagnoser som Aspergers, ADHD og Angst. De drømmer om at starte på en længerevarende uddannelse, men har alle dårlige skoleerfaringer og ser store, næsten uovervindelige udfordringer ved at skulle indgå i et ordinært undervisningsmiljø. De beretter alle om psykisk og fysisk uro som fx hjertebanken, tankemylder, svigtende koncentration og selvstimulerende adfærd.

At den sansestimulerende vest har en beroligende og arousaldæmpende effekt på deltagerne fremgår af de kvalitative interviews. Flere af deltagerne oplevede langt bedre at kunne koncentrere sig. De kunne sidde stille og bevare fokus i længere tid, samtidig med at de oplevede at have mere overskud til at indgå i sociale relationer i pauserne og efter skole. En af deltagerne udtrykker det således:

”Men den [vesten] tar tankemylderet. Specielt som aspergers er man så nysgerrig, så de der detours mit hoved kan tage, når jeg får spændende information ka vesten ta rigtig meget af, så kan jeg koncentrere mig om den enkelte information. Den gør lige, at man kan nøjes med at have to tankespor i stedet for tres.”

Fordomme afholder de unge fra at bruge vesten

Frygten for at skille sig ud fra mængden, og blive kigget skævt til af deres omgivelser betød, at der fra starten ikke var en eneste, af studiets deltagere, der frivilligt havde meldt sig til afprøve vesten. Det var først efter en grundig introduktion, at nogle af de unge turde tage den på. Flere af deltagerne nævner det som en afgørende faktor, at en anden af eleverne på holdet i forvejen brugte vest og turde stille sig op og forklare, hvad vesten betød for ham.

Flere af deltagerne udtrykker på samme vis usikkerhed om, hvorvidt og hvor meget de vil bruge vesten i deres videre uddannelsesforløb. En af deltagerne udtrykker det således.

”når jeg starter på universitetet og til store forelæsninger og sådan noget, der ku jeg godt se mig selv bruge den [vesten][…] jeg ville stadig have en udfordring i at skulle have vesten på blandt andre folk som ikke kender den og som kunne dømme mig”.

Du kan læse mere om de unges oplevelse af at bruge en sansestimulerende vest her.

Vestene blev udlånt af PRotac til brug for undersøgelsen.

VÆKSTHUSET UNDERSØGER: Vejene til nye arbejds- og læringsfællesskaber er mange og alsidige. For de fleste mennesker er det ikke gjort med en enkelt indsats, men næsten altid sat sammen af en række forskellige tilgange og opmærksomheder. Væksthuset et tværfagligt hus, der huser forskellige fagligheder som eksempelvis psykologer, antropologer og fysioterapetuter. Det giver os de bedste forudsætninger for at udveksle, afprøve og udvikle ny viden og nye metoder og redskaber, der kan hjælpe mennesker uden for arbejdsmarkedet ind i nye uddannelses- eller arbejdsfællesskaber.  Mia Dahl Jensens artikel er et eksempel på, hvordan ergoterapuetisk faglighed kan bidrage til vores samlede beskæftigelsesfaglighed.

NY Temaeftermiddag: Hvor kommer modstand fra?

Modstand mod forandring, udvikling og læring er en reaktion, som fagprofessionelle ofte støder på i deres arbejde med udsatte ledig. 

På denne temadag får du indblik i de hjernefunktioner, der er i spil, når vi oplever modstand. Du lærer enkle “hjernebaserede” teknikker, der kan hjælpe dig til at håndtere modstand i samarbejdet med borgere.

Der findes en særlig udbredt årsag til, at mennesker kan opleve midlertidigt at være ude af stand til at håndtere forandring og bearbejde ny viden. Aktivitet i et særligt område af hjernen – Amygdala – virker som en håndbremse for hjernens øvrige funktioner, og udløser vrede og uhensigtsmæssige handlinger i stedet for at problemløse og udvikle nyt.

Camilla Mørk – projektleder og underviser i organisationen MENSK – har i en årrække bidraget til at udbrede kendskabet om Amygdala og “hjernebaserede” teknikker. I hendes altid aktive og indragende oplæg viser hun, hvordan Amygdala fungerer, og hvordan vi kan skabe ro i området hos borgeren, så mødet med os, hvad enten vi er myndighed eller anden fagprofessionel, bliver tryg, handlingsorienteret og meningsfuldt.

Læs hele programmet her

TID OG STED

Onsdag den 23. oktober 2019, kl. 14:00 – 16:00

Sundholmsvej 34, 1. sal

2300 København S

Arrangementet henvender sig særligt til medarbejdere på jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og praktikere inden for social, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding senest den 13. oktober 2019 til tilmelding@vaeksthus.dk 

Du vil efter tilmeldingsfristen få besked på mail, om du har fået plads.

 

Beskæftigelsesfaglig konsulent – Væksthuset åbner i Sønderborg

ANSØGNINGSFRISTEN ER NU UDLØBET

Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset arbejder for, at alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet på arbejdsmarkedet og i samfundet. De seneste 25 år har vi samarbejdet med ledige borgere om at finde nye veje til job og uddannelser til trods for eksempelvis psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Nu åbner vi en mindre afdeling i Sønderborg med ansvaret for særligt unge og personer berettiget til et fleksjob. Vi glæder os til at møde borgere, lokale virksomheder og samarbejdspartnere – og dig.

DINE KONKRETE ARBEJDSOPGAVER ER

  • At være primær konsulent for en række mennesker, der har brug for hjælp til at finde job og uddannelse
  • At se muligheder og match til trods for den enkeltes komplekse udfordringer eller manglende tro på at blive en del af job- og uddannelsesfællesskabet
  • At skabe mening, sammenhæng og fremdrift i individuelle forløb og sikre, at den enkelte bevæger sig i retning af et arbejde eller uddannelse
  • At skabe match med virksomheder og uddannelser, hvor mennesker kan træne og bruge deres sociale, faglige og personlige færdigheder
  • At tilbyde en bred og skræddersyet samarbejdsform, hvor du personligt og fagligt kan være eksempelvis problemløsende, rammesættende, rådgivende, støttende, udviklende, vejledende, temposættende og motiverende
  • At gøre din viden tilgængelig for kolleger, virksomheder og samarbejdspartnere – altid med fokus på at tilbyde det bedst mulige samarbejde til borgeren
  • At dokumentere og beskrive indsatser og effekter i de enkelte forløb

DIN BAGGRUND

I Væksthuset ønsker vi at have ansatte med mange forskellige uddannelsesmæssige og jobmæssige baggrunde. Du kan eksempelvis have en baggrund som psykolog, antropolog, socialrådgiver, fysioterapeut, akademiker, ergoterapeut m.m. Gennem intern efteruddannelse sikrer vi, at alle medarbejdere har et fælles metodemæssigt og værdimæssigt sprog og beskæftigelsesfagligt ståsted samtidig med, at vi ønsker at udnytte forskelligheden i baggrunde og erfaringer.

VI ØNSKER OS, AT DU HAR

  • Lyst til at samarbejde med alle mennesker, uanset baggrund og komplekse problemstillinger
  • Evne til at matche personer med komplekse problemer med arbejdspladser og uddannelser
  • Allerede har – eller evner at skabe – et bredt og varieret netværk blandt virksomheder og uddannelser i området
  • Fokus på den enkeltes ressourcer
  • Interesse i at evaluere, analysere og udvikle dit arbejde, så hver enkelt altid får et forløb af høj kvalitet
  • Et ønske om – til enhver tid – at styrke både din egen og Væksthusets beskæftigelsesfaglige og forskningsbaserede praksis i det daglige samarbejde med borger, virksomheder og Jobcenter
  • Overblik, analytisk sans og især gode samarbejdsevner
  • Lyst til et tæt teamsamarbejde i en lille afdeling

VI TILBYDER

  • Højt fagligt niveau i en værdidrevet organisation
  • En arbejdsplads, som investerer sit overskud i forskning og udvikling af vedfærdssamfundet
  • Professionelle og engagerede kolleger
  • Meningsfyldt arbejde med fokus på at hjælpe mennesker videre i livet
  • Faglig sparring, efteruddannelse og udvikling
  • Attraktive ansættelsesvilkår

ANSØGNING

Ansøgningen sendes til ansoegning@vaeksthus.dk hurtigst muligt. Skriv ”Ansøgning konsulent Sønderborg” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende fra uge 30, så vent ikke med at søge til deadline, som er den 8. august 2019, klokken 12.00. Stillingen er til besættelse fra september, oktober eller november. Yderligere oplysninger: Kig nærmere på vores hjemmeside www.vaeksthus.dk

MANGFOLDIGHED I VÆKSTHUSET

Vi arbejder bevidst og målrettet med at have en medarbejdergruppe, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer, erfaringer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle – uanset køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund – til at søge.

Klik her for at hente stillingsannoncen som pdf.

Afdelingsleder – Væksthuset åbner i Sønderborg

ANSØGNINGSFRISTEN ER NU UDLØBET

Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset arbejder for, at alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet på arbejdsmarkedet og i samfundet. De seneste 25 år har vi samarbejdet med ledige borgere om at finde nye veje til job og uddannelser til trods for eksempelvis psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Nu åbner vi en mindre afdeling i Sønderborg med ansvaret for særligt unge og personer berettiget til et fleksjob. Vi glæder os til at møde borgere, lokale virksomheder og samarbejdspartnere – og dig.

DINE KONKRETE ARBEJDSOPGAVER ER

  • At åbne en ny afdeling af Væksthuset i samarbejde med Væksthusets øvrige ledelse – og at sikre, at Væksthusets værdier og beskæftigelsesfaglige grundsten er tilstede i forløb, samarbejde og daglig trivsel
  • Daglig personale-, drifts- og faglig ledelse af afdelingen (mellem 2 og 4 personer)
  • En del af stillingen vil være at være konsulent for borgere på lige fod med øvrige ansatte
  • At bedrive databaseret ledelse med flair for såvel kvantitative som kvalitative data
  • At arbejde med afdelingens beskæftigelsesfaglighed og kvalitet sammen med både erfarne og nye konsulenter
  • At være primær kontakt med samarbejdspartner i Jobcenter Sønderborg – altid med fokus på høj kvalitet, etik og ordentlighed.

DIN BAGGRUND

I Væksthuset ønsker vi at have ansatte med mange forskellige uddannelsesmæssige og jobmæssige baggrunde. Du kan eksempelvis have en baggrund som psykolog, antropolog, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut eller måske har du mange års ledelseserfaring. Gennem intern efteruddannelse sikrer vi, at alle medarbejdere har et fælles metodemæssigt og værdimæssigt sprog og ståsted samtidig med, at vi ønsker at udnytte forskelligheden i baggrunde og erfaringer.

VI ØNSKER OS, AT DU HAR

  • Energi og vilje til at starte en ny afdeling op – at finde vejen mens du går
  • En undersøgende og nysgerrig ledelsesstil, hvor du ønsker at lære fra erfarne konsulenter og ledelseskolleger
  • Har ledererfaring og en vision for, hvordan du – sammen med dine øvrige ledelseskolleger – vil bedrive ledelse i en værdidrevet organisation
  • Har et godt kendskab til lokale samarbejdspartnere – eller stærke evner til at opbygge netværk og relationer
  • Beskæftigelsesfaglige visioner for lokalområdet
  • Gode analytiske evner og har flair for at formidle både mundtligt og skriftligt
  • Måske lyst til at formidle og dele viden mere bredt i samarbejde med Væksthusets Forskningscenter

VI TILBYDER

  • Højt fagligt niveau i en værdidrevet organisation
  • Professionelle og engagerede kolleger og medarbejdere
  • Faglig sparring, efteruddannelse og udvikling
  • Attraktive ansættelsesvilkår

ANSØGNING

Ansøgningen sendes til ansoegning@vaeksthus.dk hurtigst muligt. Skriv ”Ansøgning afdelingsleder Sønderborg” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende fra uge 30, så vent ikke med at søge til deadline, som er den 8. august 2019, klokken 12.00. Tiltrædelse er 1. september 2019 eller hurtigst muligt derefter. Yderligere oplysninger: Kig nærmere på vores hjemmeside www.vaeksthus.dk

MANGFOLDIGHED I VÆKSTHUSET

Vi arbejder bevidst og målrettet med at have en medarbejdergruppe, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer, erfaringer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle – uanset køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund – til at søge.

Klik her for at hente stillingsannoncen som pdf.

På vej til Folkemøde…

Til alle de heldige, der kan se frem til et par dage med sol og klingende debat på klippeøen, har vi her et par bud på arrangementer, vi varmt kan anbefale – og som begge har Væksthus islæt.

Mia Dahl Jensen er uddannet ergoterapeut og arbejder til daglig som konsulent i Væksthuset. På Folkemødet deltager hun lørdag i Ergoterapeutforeningens debat ”Styr på Sanserne”. Mia er certificeret i at lave sanseprofiler og er ansvarlig for projekt i Væksthuset, hvor hun undersøger, hvordan viden om menneskers individuelle sansebearbejdning og brug af sansestimulerende hjælpemidler have en positiv effekt for eksempel i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse.

Camilla Jane Standhart, antropolog og konsulent i Væksthuset stiller op i DM i Debat. De indledende runder er afholdt i København og fredag gælder det semifinalen. Det er Politiken og Dansk Ungdoms Fællesråd, der hvert år afholder konkurrencen, hvor unge talentfulde debatører krydser klinger om væsentlige temaer. Vi hepper på Camilla.

Styr på Sanserne

J45 Det Fælles Sundhedstelt

Lørdag kl. 12:00-13:00

DM i Debat

N10 Politikens Scene

Semifinale: fredag d. 14 juni kl. 16:30 til 18:00

Finale: lørdag 15. juni kl. 15:00 – 16:00

 

 

Temaeftermiddag i Væksthuset: Et skridt frem eller to tilbage

Forskerne er ikke i tvivl. Der skal  parallelle indsatser til for at få aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde. 

Afdelingschef Anne Weber sammen med de to oplægsholdere forskningschef Charlotte Liebak Hansen og afdelingschef Anne Garder

Hvordan skaber man en beskæftigelsesindsats, der hjælper flest muligt tilbage på arbejdsmarkedet? Det bliver vi heldigvis løbende bedre til at give valide svar på. Som et led i Beskæftigelses Indikator Projektet, der har fulgt 4.000 aktivitetsparate og deres sagsbehandlere gennem fire år, har Væksthusets Forskningscenter sammen med Aarhus Universitet undersøgt effekten af de forskellige beskæftigelsesindsatser og kombinationer.

Onsdag d. 23.05.2019 var forskningschef Charlotte Liebak Hansen sammen med afdelingschef i Væksthuset Anne Garder inviteret til at fortælle om henholdsvis forskningsresultaterne og om erfaringerne med at omsætte viden til praksis.

Indsatserne er afgørende for frem- eller tilbageskridt

Og der er god grund til at tænke sig rigtig godt om, inden man tager hul på et nyt samarbejde med en ledig. Forskellen på om borgeren får en enkelt, flere samtidige eller slet ingen indsats er nemlig kolossal.

Værst stillet er de, der ikke modtager indsats. De oplever tilbagegang på en lang række parametre og bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Får de en enkelt indsats af gangen, for eksempel først misbrugsbehandling, så virksomhedspraktik, oplever de i bedste fald marginal fremgang, men lige så ofte stilstand. Derimod kan man måle fremgang hos ledige, der kombinerer flere forskellige indsatser. Og allerbedst virker det, hvis den ledige får en virksomhedsrettet indsats i kombination med en sundheds eller opkvalificerende indsats.

Budskabet fra Charlotte Liebak Hansen var tydeligt: ”Det er så vigtigt, at vi kommer væk fra den traditionelle trappestigemodel, der tager én indsats af gangen. Opkvalificerings-, sociale- og helbredsrettede indsatser skaber alene ikke nogen nævneværdig progression mod arbejdsmarkedet. Det gør de faktisk kun, når de kombineres med andre indsatser, og i særlig grad, når de kombineres med en virksomhedsrettet indsats”.

Fra forskning til praksis

Når nu forskningen peger entydigt på parallelindsatser, og på den virksomhedsrettede indsats som den absolut primære indsats, hvorfor oplever mange fagprofessionelle så, at det er så svært at realisere. Det var et af de spørgsmål, der blev taget hul på i oplæggets anden del, hvor Anne Garder supplerede med erfaringer fra praksis.

”Vi ved, at det er helt essentielt, at vi arbejder parallelt og virksomhedsrettet fra dag ét. Det er ikke altid let med mennesker, der ofte kan fortæller om meningsløse praktikker, der gjorde dem mere syge, og ikke førte dem videre i job eller uddannelse. Vi skal skubbe på, fordi vi ved det virker. Men vi skal gøre det ved at lytte til deres historie og jobønsker, finde meningsfulde samarbejder med virksomheder og ved vedblivende at anskueliggøre mål og delmål for den enkelte. Herudover skal vi sørge for at koordinere den virksomhedsrettede indsats med øvrige relevante indsatser” sagde Anne Garder.

Sagsbehandlerens tro skaber resultater

Ifølge resultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet er det ikke kun indsatserne, der er afgørende i forhold til progression. Den fagprofessionelle/sagsbehandleren har ligeledes afgørende betydning for, om en ledig ender med at komme i job eller ej. De mest effektive sagsbehandlere får 23% af de aktivitetsparate i job, mens de mindst effektive kun formår at få 7% i arbejde.

Forskningen fremhæver én bestemt faktor som særlig væsentlig i forhold til om sagsbehandleren kan rykke borgeren tættere på beskæftigelse – nemlig troen på, at der er en plads på arbejdsmarkedet for den ledige. De sagsbehandlere, som vurderer den lediges jobchancer højest, er også dem, der ender med at hjælpe flest ind på arbejdsmarkedet.

”Vi er som fagprofessionelle nødt til at forholde os til troen på borgeren som en faglighed, der skal udvikles og styrkes. Der er noget på spil her, som vi kan og bør arbejde med” fastslår Anne Garder.

Hun peger blandt andet på sproget som et af de områder, man som organisation kan kigge nærmere på. Den måde den fagprofessionelle taler om borgeren på, indikerer om hun har – eller måske er ved at miste troen på projektet.

“Troen på at der er en plads på arbejdsmarkedet, er der ikke altid på forhånd. Og det er den fagprofessionelles opgave at genskabe troen hos borgeren og i systemerne omkring borgeren. Kan vi hjælpe med at skabe alternativer til nederlagsfortællingerne, kan vi blive bedre til at udfordre en udmelding fra borger, kollega, læge eller anden fagprofessionel om, at der skal ro på indsatserne, og kan vi internt i vores organisationer arbejde åbent med vores egen tvivl og tro, er vi rigtig godt på vej”, afslutter Anne Garder.

Temadagen blev afrundet med spørgsmål og debat.

Se præsentationen fra temadagen: Et skridt frem eller to tilbage

Læs de to rapporter fra Væksthusets Forskningscenter, der undersøger henholdsvis effekten af indsatser og sagsbehandlerens rolle:

Aktiv beskæftigelsesindsats og progression

Effektive sagsbehandlerstrategier

Vi ses igen d. 23. oktober

Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber, at se jer igen d. 23. oktober 2019, hvor projektleder og underviser Camilla Mørk fra MENSK er på programmet. Hun vil blandt andet introducere til begrebet hjernesmart, og gøre os klogere på om, hvordan man med viden om hjernens processer, kan skabe de bedste forudsætninger for at arbejde med udvikling og forandringsprocesser hos andre menneske.

 

 

Ny rapport om socialøkonomiske virksomheder forvirrer og er fuld af fejl

Folketinget afsatte i 2016 fem mio. kr. til at kaste lys over de socialøkonomiske virksomheder rolle og bidrag til at integrere udsatte ledige på arbejdsmarkedet. Den første og for nyligt offentliggjorte rapport skuffer desværre ved både at være fejlbehæftet og ved at bære præg af et alt for ringe kendskab til området generelt.

Socialfaglig chef i Væksthuset, Mikkel Jes Hansen har sammen med direktør for Grantoftegaard Tanja Höper, direktør for SIVIL Camilla Schwalbe og konsulent Ulrik Boe Kjeldsen fra Kooperationen – de socialøkonomiske virksomheders arbejdsgiverorganisation – rettet en skarp kritik af den længe ventede rapport. Rapporten er udarbejdet af Deloitte for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Et af kritikpunkterne lyder på, at rapporten intet nyt bringer til torvs. Der er ingen nye indsigter, eller ny viden som politikerne kan bruge til at navigere deres fremtidige politik efter. Hvad der er værre, er, at rapporten både indholder fejl og er med til at øge forvirringen om, hvad en socialøkonomisk virksomhed i det hele taget er.

Læs indlægget i Mandag Morgen her

Læs rapporten her

 

Hvordan får vi flere kvinder med somalisk baggrund ind på arbejdsmarkedet?

Konference

Væksthusets Forskningscenter inviterer til konference, hvor vi sætter fokus på ledige somaliske kvinder. Kvinder med somalisk baggrund er den befolkningsgruppe i Danmark, der klarer sig dårligst på det danske arbejdsmarked, idet tre ud af fire kvinder over 30 år modtager offentlig forsørgelse. Med denne konference inviterer vi til dialog om, hvad der skal til for at øge beskæftigelsen blandt dansk-somaliske kvinder.

Hvorfor en konference med dette tema?
Væksthusets Forskningscenter udgav i marts 2019 en analyse af somaliske kvinders fortællinger om arbejde og ledighed. Vores mål var at opnå større indsigt i, hvad kvinderne selv peger på som årsager til den høje ledighed. Analysen viser, at langt størstedelen af kvinderne ønsker at komme ud af ledighedssystemet og ind på arbejdsmarkedet, men de oplever sig bremset af forskellige forhold.

På konferencen vil vi give ordet til en række fagpersoner, foreninger og virksomheder. Eksempelvis kan du møde Josephine Fock fra Dansk Flygtningehjælp, Iftin Kvindeforening samt Qasim Ahmed Nuur fra Q’s Barbershop i Vollsmose. Ligeledes vil vi give ordet til en række kvinder med somalisk baggrund – både kvinder, der er i job, og kvinder, der står uden job. Alle parter vil fra hvert deres ståsted byde ind med erfaringer, ideer og løsningsforslag til, hvordan flere somaliske kvinder kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Læs  programmet her

Arrangementet afholdes:

Torsdag 20. juni 2019, kl. 9:00 – 15:30

Sundholmsvej 34, 1. sal

2300 København S

Tilmelding senest 29. maj

Det er gratis at deltage i konferencen, men der er et begrænset antal pladser.

For tilmelding send en mail til lg@vaeksthus.dk med dit navn, arbejdsplads, stillingsbetegnelse samt angivelse af, hvilken af de to workshops du helst vil deltage i.

NY Temaeftermiddag: Et skridt frem eller to tilbage

Tæt på 60% af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere modtager en indsats, der IKKE skaber fremdrift mod job eller uddannelse

Men hvilke indsatser virker egentlig? Skal de tilrettelægges ud fra en trappestigemodel eller som en kombination af indsatser? Er det i visse tilfælde bedre at lade nogen være helt i fred? Og hvilken rolle spiller den enkelte sagsbehandler i den lediges vej mod job?

Bliv opdateret på de nyeste forskningsresultater fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP), og få eksempler på, hvordan forskningen overføres til daglig praksis.

Oplægsholder: Forskningschef Charlotte Liebak Hansen, Væksthusets Forskningscenter.

Læs hele programmet her

TID OG STED

Onsdag den 22. maj 2019, kl. 14:00 – 16:00

Sundholmsvej 34, 1. sal

2300 København S

Arrangementet henvender sig særligt til medarbejdere på jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og praktikere inden for social, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det er gratis, men der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding senest den 13. maj 2019 til tilmelding@vaeksthus.dk 

Du vil efter tilmeldingsfristen få besked på mail, om du har fået plads.

 

Temaeftermiddag i Væksthuset: Ny indsats hjælper mennesker med svære psykiske lidelser i ordinært arbejde

IPS indsatsen virker. Det stod klart efter Bea Kolbe Ebersbach, chefkonsulent i Psykiatrisk Center København og formand for det Nationale Netværk for IPS i Danmark, d. 6. marts 2019 stillede op foran en næsten fuld sal af jobcentermedarbejdere og andre med interesse i området. Her gjorde hun alle klogere på et netop afsluttet forskningsprojekt om effekterne af IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) i en dansk kontekst.

I løbet af projektperioden er det lykkedes for 60% af deltagerne – alle med enten skizofreni, bipolar affektiv lidelse eller svær depression at komme i uddannelse eller arbejde. Det skal ses i forhold til de 47 %, som var resultatet for kontrolgruppen, der blev tilbudt jobcentrenes normale indsatser.

Jagten på job starter dag ét

IPS modellen rummer et opgør med forestillingen om, at den psykisk sårbare skal gennemgå et læringsforløb i et beskyttet miljø, før hun er klar til arbejdsmarkedet. I stedet tænkes ordinært arbejde ind som stedet, hvor man kan lære de ting, der er vigtig at kunne, sideløbende og koordineret med den psykiatriske behandling.

”Den grundlæggende filosofi i IPS er, at alle med en sindslidelse kan få ordinært arbejde uden forudgående træning, hvis det rette job og rette arbejdsbetingelser er til stede”, sagde Bea Kolbe Ebersbach.

I projektet tilknyttes deltagerne en fast IPS konsulent, der fra dag ét arbejder med at undersøge hvilke virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, der skal kontaktes. Der tages udgangspunkt i deltagerens individuelle behov og ønsker om jobområde, timeantal, skånehensyn, og IPS konsulenten hjælper med at finde det rette match mellem virksomhed og deltager. Når først jobbet eller uddannelsen er fundet, står IPS konsulenten til rådighed for støtte, dialog og kontakt mellem de forskellige instanser så længe, der er behov for det.

Vil gerne arbejde

Eneste og afgørende kriterium for at deltage i projektet har været, at deltageren har lyst til at arbejde. Og det er der faktisk rigtig mange, der har. Hele 80% af målgruppen siger, at de har et ønske om at komme i job eller starte på en uddannelse.

”Det overraskede os, at der var mange, der ønskede at arbejde – også bare nogle timer om ugen – og mange uden at de fik nogen økonomisk gevinst ud af det. Det fortæller os noget om, hvor vigtigt det er – også for denne målgruppe at have en arbejdsidentitet og bidrage til samfundet”, sagde Bea Kolbe Ebersbach.

En afgørende forudsætning for IPS programmet er, at jobsøgningen foregår på deltagernes præmisser. Deltagerne er med til at definere, hvordan og hvad de vil arbejde med, ligesom de har mulighed for at stoppe op eller skifte retning undervejs. Bea Kolbe Ebersbach peger på IPS’ bærende principper om ligeværd, åbenhed og tro, som frugtbare ingredienser til at nære deltagernes motivation, ansvarsfølelse, realisme og tro på, at det kan lade sig gøre.

Arbejdsgiverne efterspørger værdi – med eller uden diagnose

Målgruppen betragtes som en af de sværeste at integrere på arbejdsmarkedet og er traditionelt omgærdet af myter og fordomme. Men mange af disse falder til jorden, når man afprøver det på virkeligheden. For virksomhederne er det afgørende, om medarbejderen skaber værdi, og hvis man kan opnå det ved at indrette arbejdspladsen lidt anderledes, er mange arbejdsgivere åbne for at prøve.

Det kan fx indebære, at medarbejderen ikke skal arbejde fuld tid, måske skal hun afskærmes eller have opgaverne vist og forklaret på en bestemt måde. Har man en aktiv psykose, kan det være uhensigtsmæssigt at have en masse kundekontakt, men man vil stadig godt kunne sætte varer på plads eller stå på lageret.

Danske jobcentre går forrest

IPS er en amerikansk metode, der har gået sin sejrsgang kloden rundt med indtil videre 23 randomiserede kontollerede forskningsprojekter. Alle steder med opsigtsvækkende positive resultater. I mange af projekterne opnår IPS, at få ca. dobbelt så mange i job eller uddannelse set i forhold til kontrolgruppen.

Set i en international målestok er effekten af IPS i det danske studie knap så markant. Det skyldes ifølge Bea Kolbe Ebersbach, at de danske jobcentre – med en beskæftigelsesprocent for kontrolgruppen på hele 47% – i forvejen er ekstraordinært gode til at få målgruppen i arbejde:

”Der har de senere år fundet et paradigmeskift sted i beskæftigelsesindsatsen, godt hjulpet på vej af ny forskning. Jobcentrene har arbejdet målrettet med at føre en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kontakten til arbejdsmarkedet er prioriteret højt.”

Kigger man derimod på deltagernes tilfredshed, er der markant større tilfredshed med indsatsen blandt de, der modtog IPS end i kontrolgruppen, ligesom deltagerne i IPS projektet også kom hurtigere i job eller uddannelse og samlet set havde flere timer i beskæftigelse end kontrolgruppen.

Deltagerne mærker en forbedring

Det er ikke kun i arbejdsløshedsstatistikker, at man kan aflæse en positiv effekt af IPS indsatsen. Spørger man deltagerne, har de oplevet markante forbedringer i forhold til deres personlige recovery og mestring af deres sygdomssymptomer. Det viser et sidestudie, der har fulgt en mindre gruppe af deltagere med fokus på forandringer i deres recovery. Studiet påviser forbedringer i forhold til alle de målte personlige recoveryparametre, som tilknytning, håb for fremtiden, styrkelse af identitet, mening med livet og empowerment.

”En tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse kan give mennesker med psykiske lidelser en arbejdsidentitet og stabilitet i hverdagen, og det kan give dem håb og tro på, at der også er en meningsfuld fremtid til dem”, var det opmuntrende budskab fra Bea Kolbe Ebersbach, inden hun svarede på de sidste spørgsmål fra de fremmødte.

Se Bea Kolbe Ebersbach præsentation: Individuelt Planlagt job med Støtte

Se klip fra TV2 Lorry med deltager i IPS projektet: https://www.tv2lorry.dk/artikel/flere-psykisk-syge-kommer-i-job-og-uddannelse

Vi ses igen d. 22. maj

Tak til alle, der deltog i arrangementet. Vi håber at se jer igen d. 22. maj 2019, hvor forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen vil fortæller om ny forskning inden for beskæftigelsesindsatsen.