Nyt hold Uddannelsespraktik starter 20. februar

Så er det snart tid til endnu en omgang uddannelsespraktik på Metropol. Uddannelsespraktik er stedet, hvor du – sammen med en lille gruppe andre unge – får mulighed for at træne dine uddannelsesfærdigheder i et trygt studiemiljø, inden du starter uddannelse. 

Holdet henvender sig til unge, der ikke er helt parate til at starte direkte på en uddannelse eller på et brobygningsforløb på en skole. I små hold og i et trygt studiemiljø på Metropol på Frederiksberg træner unge deres faglige færdigheder, sociale spilleregler og arbejder med selvtillid og uddannelsestillid. De får mulighed for at undersøge forskellige uddannelsesretninger, og bliver hver især klogere på egne kompetencer, uddannelsesmål og vejen dertil.

Sideløbende med holdundervisningen har de unge tilknyttet deres egen faste konsulent, der følger op, motiverer, koordinerer og igangsætter supplerende indsatser, der støtter henimod det rigtige uddannelsesvalg.

Hold info:

Holdet mødes i en seks ugers periode, hver tirsdag og torsdag fra kl. 10-13 på Metropol på Frederiksberg. Første gang er tirsdag d. 20. februar.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?

Er du interesseret og i forløb i Væksthuset, skal du tage fat i din personlige konsulent. Ellers er du velkommen til at kontakte Væksthuset på tlf: 8824 5400.