Louise Mariehjemmet
"At have praktikanter er en livsholdning"
Marie Hedin er forstander på plejehjemmet, Louise Mariehjemmet. Plejehjemmet har været praktikvært i mange år - og af mange forskellige grunde.
"Vi skal give praktikanterne et skud selvtillid og troen på egne evner," siger sosu-assistent Yvonne Knudsen. På Louise Mariehjemmet er man ikke optaget af, hvad praktikanten har med i bagagen, men hvad man kan bidrage med her og nu. Man skal kunne komme og starte på en frisk. "Vi nulstiller tavlen og prøver at give indhold i hverdagen til alle vores praktikanter. Det er med til at give dem lyst til at lære om faget," siger souschef Tove Sørensen.
Nye impulser
Forstander Marie Hedin er praktikvært, fordi det giver kaos, dynamik og frem for alt udvikling internt på plejehjemmet. "Jo flere forskellige mennesker vi møder, desto større udsyn får vi. Vi vil for alt i verden ikke gro fast i de samme mønstre." Udfordringerne opstår i samme øjeblik, praktikanterne stiller spørgsmålstegn ved personalets metoder. Og det giver tit stof til eftertanke. "Nye impulser er guld værd, for så skubbes der til vores mønstre. Pludselig finder vi på bedre metoder til gavn for beboerne."
På billedet ses fra venstre Tove Sørensen, Yvonne
Knudsen og Maria Hedin.
Uddannelse? Ja tak
I de sidste mange år har Louise Mariehjemmet haft 18 praktikanter. "Vi vil rigtig gerne være med til at udvikle kompetente medarbejdere inden for plejesektoren. Det er en enstemmig holdning blandt personalet," siger Maria Hedin. Løbende vurderer Maria Hedin og Tove Sørensen, om personalet har ressourcerne til en praktikant. For enhver praktikant skal tilbydes et optimalt forløb. Det er vigtigt, at praktikanten får et realistisk indblik i, hvad arbejdet kræver. "Man kan også finde ud af, at arbejdet ikke lige var noget for én alligevel. Men det er jo også et godt resultat af praktikken," siger Maria Hedin.
Jeg ser det som min opgave at vise praktikanterne, at det
er et smadderspændende arbejde, vi laver på plejehjemmet
Kunne ikke lade være
En af de praktikanter, der nød godt af et praktikforløb hos Louise Mariehjemmet, var Henriette Svendsen. I begyndelsen var hun usikker på, om plejesektoren var noget for hende, men i løbet af praktikken blev hun overbevist. "Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at blive grebet af faget. Jeg kunne være mig selv. Jeg fik masser af ros og beviste for mig selv, at jeg sagtens kunne magte jobbet."
Med sig fra Louise Mariehjemmet fik Henriette Svendsen en anbefaling i hånden. Og det viste sig at være hendes adgangsbillet til Diakonissestiftelsens uddannelse som sosu-hjælper.
Det er en branche, hvor man skal overskride sine grænser.
Man kan pludselig stå med et gebis i hånden
Fornyet energi
Som praktikvært har Maria Hedin en ambition. Praktikanterne skal gå ud af døren på Louise Mariehjemmet med oplevelsen af, at man bedst løser dagligdagens opgaver i samlet flok. "Hvis man er del af et fællesskab, så får man energien til at komme på arbejde i stedet for at blive derhjemme."
