Roskilde Politi

"Du får samme tur som alle andre"

Politikommissær og personaleleder ved Roskilde Politi, Jens Otto Christensen, skelner ikke mellem en praktikant og en fastansat. I hvert fald ikke når det kommer til kvaliteten af de arbejdsopgaver, han stiller dem. De skal være relevante og meningsfulde.


"Hvis ikke vi havde praktikanter, ville vi være nødt til at hyre folk til arbejdet eller få de andre medarbejdere til at arbejde over," forklarer Jens Christensen, der ofte har haft praktikanter. Han fortæller, at det er vigtigt, at praktikanterne bliver kastet ud i opgaver, der er et reelt behov for at få løst.

Vi stiller krav
Jens Christensen lægger heller ikke skjul på, at der følger et ansvar med, når man er i praktik ved politiet. Eksempelvis administrerer bygningsafdelingen 110 køretøjer, som bruges i hele Midt- og Vestsjælland.Politiskilt.jpg

"Vi er grundlaget for, at operationerne fungerer," fortæller han. "For eksempel kommer en politibil jo ikke ud at køre, hvis ikke den er blevet hentet af os først, og der er fyldt benzin på." Derfor understreger Jens Christensen allerede inden praktikken, at han stiller krav. "Hvis du har sagt, at du kan arbejde i 20 timer om ugen, så forventer vi, at der er knald på i 20 timer. Ellers må du sige det nu, så justerer vi det til 15," forklarer han.

Og netop praktikantens reaktion på, at der stilles krav, er altafgørende for, om praktikken bliver til noget eller ej. Det er nemlig vigtigt, at arbejdspladsen oplever at få noget igen fra praktikanten og ikke blot bruger tid og ressourcer på at oplære. Praktikanten kommer til at indgå som en del af fødekæden ligesom alle andre.

På lige vilkår
Til gengæld for kravene gøres der heller ingen forskel på praktikant og medarbejder. Jens Christensen fortæller om en praktikant, Lars Søndergaard, at han indgår i medarbejderstaben på lige fod med alle andre. Lars Søndergaard begyndte i praktik ved Roskilde politi for godt tre måneder siden og er nu blevet ansat i et seksmåneders vikariat.Citat Jens Christensen 2.jpg

 

 

 

 

"Vi har et stambord i kantinen. Dér sidder Lars også - selvfølgelig gør han det. Han er her på lige vilkår med de andre. Lars får ligeså meget kritik og ligeså meget ros som de andre. Der er ikke nogen forskel. Han får samme tur som alle andre," fortæller Jens Christensen. Og netop Lars Søndergaards praktik er lidt af en solstrålehistorie. Det er ingen hemmelighed, at Jens Christensen er utrolig tilfreds med Lars Søndergaards indsats i praktikken.

Fuld skrue fremad
"Lars kører på fuld skrue," fortæller Jens Christensen. Og da politiet i Køge pludselig med kort varsel stod og manglede en servicemedarbejder, sprang Lars Søndergaard til. Efter en kort introduktion til arbejdet, overtog han arbejdsopgaverne i Køge. Og Jens Christensen er ikke overrasket over, hvor godt Lars Søndergaard klarer opgaverne.

Politistation - udenfor.jpgCitat Jens Christensen 1.jpg

"Lars har rigtig mange kompetencer. Han er åben over for udfordringer og får hurtigt skabt et tillidsforhold til sine kollegaer. Han kan tale med alle. Og han gør det på en god måde, hvor man får lyst til at hjælpe ham og ikke bare sige: Det kan du selv finde ud af," fortæller Jens Christensen. Han håber at kunne beholde Lars Søndergaard ved politiet i lang tid fremover.

Returpil lille.jpg Til "Praktikværters fortællinger"