
Statens Serum Institut
Et ekstra lag på lagkagen
Helle Corse er leder af Prøvecentralen på Statens Serum Institut. Her sorteres og analyseres forskellige biologiske prøver. Hun samarbejder ofte med forskellige praktikanter. Her deler hun ud af sine erfaringer.
Sådan leger vi ikke
Så snart en praktikant træder ind ad døren, er
vedkommende en del af afdelingen. "Praktikanten skal deltage i
møderne og skal gøre de ting, som vi andre gør," siger Helle
Corse. "Ligesom alle andre får praktikanten sit stempel
hver morgen."

Hvis praktikanten skal føle sig som en del af teamet, skal det bakkes op af alle. Derfor siger Helle Corse ikke ja til en praktikant, uden at have personalet med på idéen. Men det har hun som regel også.
"Vi har jo haft praktikanter i alle afskygninger," siger hun stolt. "Det skal vi kunne rumme. Jeg kan ikke ha' det dér med, at vi peger fingre af folk, fordi de har en anden hudfarve eller går med tørklæde. Sådan leger vi ikke."


Slå koldt vand i blodet
For at en praktik bliver en succes, skal der ifølge Helle
Corse være god tid. Faktisk oplever hun altid, at lange
praktikforløb munder ud i job. "Slå nu koldt vand i blodet. Det
tager den tid, det tager," lyder hendes opfordring til andre
praktikværter.
Helle Corse fortæller om en praktikant, der lærte en masse, netop fordi der var god tid. "Selv komplicerede ting, som nogle fastansatte i Prøvecentralen ikke kan finde ud af, har hun klaret. Årsagen er, at hun har fået bygget sit selvværd og sin selvtillid op, ved at løse opgaverne i sit eget tempo.
Også arbejdsopgaverne afgør, om praktikken bliver en succes. For Helle Corse er det vigtigt, at praktikanten ikke skal udfylde et hul på arbejdspladsen. Det duer ikke, at tage en praktikant ind i stedet for en ny medarbejder. "Praktikanten skal være sådan et ekstra lag på lagkagen," siger Helle Corse. "Så kan vi håbe på, at de selv efter et stykke tid kan fylde cremen på."
En fair chance
"Jeg synes, at folk skal have en fair chance. Hvis de vil,
så må de gerne prøve kræfter af her hos os. Jeg lover ikke, at der
er et job til dem. Men jeg vil gerne gøre, at de får en god
oplevelse," fortæller Helle Corse.
Ikke alle praktikforløb har været gnidningsfri. Hun fortæller for eksempel om et forløb, der endte med at blive afbrudt, fordi praktikanten ikke mødte ind som aftalt. Nogle gange blev vedkommende væk i flere dage uden at give lyd fra sig.
"Det pisser altså personalet af, at han kan slippe af sted med det," fortæller hun. "Han kunne ikke sige godmorgen, og han kunne heller ikke sige farvel. " Helle Corse er åbenlyst ærgerlig over, at hun ikke kunne stille særlig meget op. Hun forklarer, at det somme tider er andre steder end i praktikken, der må sættes ind.
En streg i sandet
En enkelt dårlig oplevelse eller to slår dog ikke Helle
Corse ud. Hun nægter at tage bekymringerne på forskud, når hun
møder en praktikant. "Jeg synes, at de skal have lov til at starte
på en frisk. Måske kommer de fra et eller andet møg, og det
skal sgu ikke have lov at følge med til Prøvecentralen," siger hun.
Hun spørger derfor aldrig til, hvorfor praktikanten er havnet i den
situation, de er.

"Jeg vil ikke snaske rundt i hvorfor. Det kommer ikke mig ved", siger hun. Men hvis en praktikant selv fortæller om sin fortid, er Helle Corse åben.
