Partnerskab

Partnerskab med Væksthuset?


Har din virksomhed lyst at hjælpe ledige på vej tilbage til arbejdsmarkedet? Væksthuset tilbyder din virksomhed et partnerskab, hvor vi sammen kan blive bedre til at hjælpe ledige nærmere arbejdsmarkedet.

Du stiller din virksomhed til rådighed for afklaring og træning. Vi ordner alt det praktiske.

Hvad får din virksomhed ud af partnerskabet?

  • Kompetenceudvikling af medarbejdere. Væksthuset tilbyder kompetenceudvikling af medarbejdere fra virksomheden, der i det daglige fungerer som kontaktperson eller mentor for den ledige.
  • Finansiering af mentor. Hvis der gives tilsagn fra Jobcentret, vil virksomheden blive kompenseret for de timer, som mentoren bruger på samarbejdet med den ledige. Væksthuset står for ansøgning af et mentor-tilskud. Dette er et tilbud og ikke et krav i forhold til samarbejdet.
  • Netværk og viden for virksomheden. Væksthuset vil løbende afholde netværksmøder for de virksomheder, der stiller deres arbejdsplads til rådighed for samarbejdet med ledige.
  • Rekruttering. Formålet med forløbene er ikke, at virksomheden skal tilbyde den ledige job efter et samarbejde om praktik eller afklaring. Men vores erfaring viser os, at nogle ledige fuldt ud er i stand til at klare et ordinært arbejde, når de først har været i praktik eller træning på en partnerskabsvirksomhed.
    Væksthuset samarbejder dagligt med 300 ledige borgere. Væksthuset vil derfor kunne fungere som rekrutteringsbase for virksomheden, hvis I mangler arbejdskraft.


Se eksempel på partnerskabsaftale her

Hvad får den ledige ud af partnerskabet?

 

  • Mulighed for at prøve sig selv af på en arbejdsplads
  • Mulighed for at blive afklaret om fremtidigt jobområde og -muligheder
  • Mulighed for at træne og opnå de nødvendige sociale og faglige kompetencer
  • Socialt og fagligt netværk
  • Positive oplevelser og succeser
  • Erfaring


Partnerskaber


Væksthuset har indgået partnerskaber med: 

DGI-byen

Bech & Jørgensen

IT-Universitetet

Plejecenter Plejebo

FSB

Alliancerengøring

Genbrugsen

KAB

Byservice Syd

Plejehjemmet Peder Lykkes Centeret