Vundet udbud i København

Væksthuset fortsætter samarbejdet med Københavns Kommune

Vi er blevet valgt til at levere forløb til ledige københavnere under den nye rammeaftale. Det nye samarbejde træder i kraft 1. juli 2016.

jobcenter_kbh

 

”Vi glæder os selvfølgelig overordentlig meget over, at kunne fortsætte det gode samarbejde vi har med Jobcenter København. Og vi glæder os over at kunne fortsætte samarbejdet med de ledige og bidrage til deres vej tilbage til et arbejdsliv eller tilbage på skolebænken,” siger direktør i Væksthuset Jan Rasmussen.

Unge under 30

Den nye aftale indebærer et tæt samarbejde med Jobcenter København Unge på Skelbækgade.

Målet er at bringe de unge tættere på eller tilbage i uddannelse. Unge som blandt andet har dårlige erfaringer fra skoletiden, psykiske eller fysiske udfordringer eller en plettet straffeattest.

”Vi har i de sidste mange år haft et rigtig tæt og frugtbart samarbejde med JKU. Det glæder mig, at det kan fortsætte og udvikles yderligere til gavn for de unge ledige,” lyder det fra Jan Rasmussen.

Målgrupper for Væksthusets indsats på den nye rammeaftale

  1. Udviklingshæmmede unge og svagt begavede unge.

  2. Unge med psykiske og fysiske lidelser eller handicap.
  3. Unge der er udadreagerende og/eller har været i fængsel og/eller med alvorligere ikke-økonomisk kriminalitet samt eventuelt tilknyttet bandemiljø.