Andre jobcentre
Alle forløb i Væksthuset er individuelt tilrettelagt. Derfor vil indholdet af forløbet variere i overensstemmelse med målet for borgerne og den opgave, jobcentret stiller Væksthuset i samarbejdet med borgeren. Elementerne i et forløb vil være:
- Tilknytning til individuel virksomhedskonsulent
- Individuelt tilrettelagt støtte til borgerens plan
- Praktik i ekstern virksomhed med henblik på afklaring, træning, opkvalificering eller rekruttering
- Støtte til etablering af parallelle forløb (behandling, kurser eller andet)
- Motivationsarbejde med borgeren
- Støttende samtaler. Samtalerne foregår på Væksthusets adresser eller tættere på borgerens bopæl efter aftale
- Workshops efter behov (fx jobsøgning, kontakt til virksomheder, uddannelsesvejledning m.m.)
- Hjælp til job- og praktiksøgning
- For borgere som søger mod transportbranchen: tilmelding til kørekort og fastholdelse i kørekortsforløb på køreskole samt hjælp til træning af teori.
Væksthuset samarbejder med alle borgere uanset baggrund, kompetencer og udfordringer.
Dokumentation
Jobcentret modtager løbende eller ved afslutningen af forløbet en progressionsrapport med beskrivelser af borgerens udvikling på forskellige områder. Vi samarbejder løbende med jobcentret om justering af jobplan og mål for forløbet i Væksthuset.
Varighed og opstart
Jobcenteret kan frit vælge hvilken pakke, der skal bruges i de konkrete tilfælde og selv bestemme længden på forløb. Der betales kun for afholdte uger – dvs. et forløb kan afbrydes af jobcenteret, når som helst det ønskes.
Forløb kan bookes fra dag til dag.