Væksthuset samarbejder med
Viborg Jobcenter
Væksthuset laver individuelle og helhedsorienterede forløb til borgere, som har brug for afklaring eller støtte for at nærme sig job eller uddannelse.
Forløbene tilrettelægges, så de passer til den enkelte, og borgerne har én fast konsulent gennem hele forløbet. Konsulenten koordinerer alle indsatser og varetager rollen som eksempelvis vejleder, virksomhedskonsulent, social mentor, samtalepartner og projektleder.
Virksomheder og uddannelsesinstitutioner spiller en aktiv rolle i forløbene. Der bliver arbejdet parallelt med mestringstræning samt relevante sociale og sundhedsfaglige indsatser.
Forløbspakker til Viborg Jobcenter
Ny start: unge 18-30 år
Tilbuddet er et læringspartnerskab mellem Viborg Kommune og Væksthuset. Målgruppen for tilbuddet er ledige unge i alderen 18-30 år, der på grund af psykiske og sociale vanskeligheder står udenfor arbejdsmarkedet eller er hægtet af uddannelsessystemet, men som vurderes – gennem en relevant og målrettet indsats – at kunne vende tilbage.
Alle borgere i Væksthuset får deres egen faste konsulent, der sikrer, at forløbet bliver helhedsorienteret, håndholdt, koordineret og målrettet mod uddannelse og beskæftigelse.
Målet er størst mulig udvikling for borgeren. Alle indsatser sættes i relation til slutmålet om job eller uddannelse.
Klar til uddannelse: Unge 15-17 år
Målgruppen er unge i alderen 15-17 år, der af forskellige grunde er faldt ud af uddannelsessystemet eller endnu ikke kommet i gang med en ungdomsuddannelse, og som har svært ved dette pga. sociale og/eller psykiske problemstillinger.
Alle unge får deres egen faste konsulent, der sikrer, at forløbet bliver helhedsorienteret, håndholdt, koordineret og målrettet mod uddannelse og beskæftigelse.
Målet er størst mulig udvikling for den unge. Alle indsatser sættes i relation til slutmålet om uddannelse.
Nedbringelse af sygefravær
Målgruppen er medarbejdere indenfor omsorgssektoren i Viborg Kommune, som er sygemeldte og har behov for afklarende, støttende og rådgivende samtaler, for at kunne genoptage sit arbejde.
Indsatsen er en del af et større projekt i omsorgssektoren i kommunen: ’Fokuseret indsats – flere på arbejde hver dag’.
Styrket indsats for ikke vestlige indvandrerkvinder længst fra arbejdsmarkedet
Med puljemidler fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Væksthuset Viborg gået sammen med Landsforeningen for børn og forældre om at tilbyde ikke-vestlige kvinder længst fra arbejdsmarkedet en helhedsorienteret og samtidig indsats. Indsatsen fokuserer både på at hjælpe kvinderne i beskæftigelse og samtidig yde støtte og rådgivning i en skilsmisseproces. Projektet løber frem til sommer 2021 og afsluttes med en mini-konference, hvor der videndeles ud fra projektet.
Varighed og opstart
Forløb kan bookes fra dag til dag med opstart indenfor få dage. Kontakt Væksthuset i Viborg for yderligere info om mulighederne og opstart.