Kommunikationsmedarbejder søges til ny kommunikationsafdeling (deltid)

VI MODTAGER IKKE FLERE ANSØGNINGER

Den Erhvervsdrivende Fond Væksthuset samarbejder med mennesker, der har brug for støtte til at (gen)finde vejen til job- og uddannelsesfællesskaber. Vi er en socialøkonomisk virksomhed, der er på jagt efter en kollega på deltid, som kan bidrage til opbygningen af vores nye kommunikationsafdeling.

Da stillingen er ny, har vi mange drømme om, hvad du skal hjælpe os med. Vi ved godt, at du måske ikke kan det hele, men vores ønskeliste ser sådan ud:

  • Du har gode formuleringsevner på skrift inklusive redigering af tekst samt korrektur på alle platforme.
  • Du kender til begreber som målgrupper, kernebudskaber og virkemidler og kan omsætte teori til praksis.
  • Du kan lave et interview og trække essensen af budskaberne ud.
  • Du kan opsætte hjemmesidetekster i et CMS-system.
  • Du har et godt kendskab til SOME-strategi og opslag – særligt Linkedin.
  • Du kan optage, redigere og tekste små videofilm til diverse platforme. Du ved, hvad der kendetegner en god video og kan opstille en god baggrund.
  • Du kan lave animationer og illustrationer, der skal bruges til hjemmesider, præsentationer o.a.

Byd ind med det, du kan! Måske har du kompetencer, vi ikke har nævnt? Fortæl os i så fald også om dem i din ansøgning.

VI TILBYDER:

  • 15-25 timer om ugen i en tidsbegrænset stilling indtil 31. december 2021. Opstart hurtigst muligt.
  • Et fleksibelt job, hvor du har indflydelse på arbejdstider.
  • Engagerede kolleger der arbejder for sagen i en værdidrevet organisation.
  • Mulighed for at bygge noget nyt op sammen med os.

Du vil samarbejde tæt med Væksthusets kommunikationsansvarlige. Du kan løse dine opgaver fra vores nye kontorer på Thoravej i Nordvest eller hjemmefra efter aftale.

ANSØGNING

Ansøgningen sendes via ”sikker mail”, som du finder på vores hjemmeside www.vaeksthus.dk under ”Kontakt”. Skriv “Kommunikationsmedarbejder” i emnelinjen på din mail. Vær opmærksom på at vi afholder samtaler løbende og ansætter løbende, så send gerne ansøgning hurtigst muligt – senest den 3. juni, klokken 12. Yderligere oplysninger: Kig nærmere på vores hjemmeside www.vaeksthus.dk eller kontakt kommunikationsansvarlig Mette Bau på tlf. 2338 7648, hvis du har spørgsmål til stillingen.

MANGFOLDIGHED I VÆKSTHUSET

Vi arbejder bevidst og målrettet med at have en medarbejdergruppe, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer, erfaringer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle – uanset køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund – til at søge.

Ansøgningen finder du her i pdf.