Forside–Det Beskæftigelsesfaglige Landskab
Det Beskæftigelsesfaglige Landskab
Nedenfor kan du fordybe dig i Det Beskæftigelsesfaglige Landskab:
Baggrunden for landskabet, de syv temaer i landskabet og hvordan du kan bruge det i dagligdagen.
Et samlet bud på en fælles beskæftigelsesfaglighed
I Danmark er der ikke en klar definition af beskæftigelsesfaglighed. Det mener vi er vigtigt, at der kommer.
Først og fremmest skal en fælles beskæftigelsesfaglighed bidrage til, at kernopgaven bliver løst bedst muligt. Vi skal hjælpe mennesker i job og uddannelse.
I Væksthuset tror vi på, at en fælles forståelse af faglighed kan bidrage til større professionalisme, bedre kvalitet og effektivitet. En fælles faglighed vil også bidrage til at styrke faglig selvtillid og stolthed på beskæftigelsesområdet.
Forskellen på beskæftigelsesområdet og andre faglige områder er, at der ikke findes én samlet (monopoliseret) uddannelse og dermed én samlet faglighed som for eksempel lægefaglighed, lærerfaglighed m.fl.
Der findes heller ikke beskyttede titler. Enhver kan kalde sig jobkonsulent, beskæftigelsesmedarbejder, mentor, vejleder m.m.
Vi mener, at tiden er inde til at samle viden fra forskning samt erfaringerne fra de seneste 30 års beskæftigelsesindsatser. Der er nemlig en forholdsvis stor mængde af viden om, hvordan vi bedst hjælper mennesker i udsatte positioner i job og uddannelse.
Beskæftigelsesfaglighed
Væksthuset har udviklet Det Beskæftigelsesfaglige Landskab, som er et systematiseret bud på, hvad beskæftigelsesfaglighed kan bestå af.
Syv temaer - en stærk beskæftigelsesfaglighed
Det beskæftigelsesfaglige Landskab består af syv temaer, der tilsammen tegner fundamentet for en stærk beskæftigelsesfaglighed. Hvis du klikker til højre, får du en kort introduktion til hvert tema.
Det beskæftigelsesfaglige Landskab er udviklet på baggrund af forskning og praksis på beskæftigelsesfeltet med afsæt i lignende beskrivelser på andre fagfelter. Det er også testet sammen med kommuner.
I Væksthuset tager vores arbejde altid udgangspunkt i Det Beskæftigelsesfaglige Landskab.
Relationskompetence
→ Evnen til at skabe, vedligeholde og udvikle samarbejdsrelationer samt inddrage borgeren.
→ Kompetencer til konflikthåndtering, mentalisering, arbejde med tiltro til jobchancer, nærværende lytning, forhandling, mening, følelsesregulering og styring af indhold i samtaler.
Indsats og redskaber i forhold til borgerne
→ Evnen til at planlægge og følge op på relevante indsatser.
→ Evnen til at vælge og benytte redskaber til forskellige formål som kompetenceafklaring, jobsøgning, mestringsindsatser, arbejdsevnevurdering.
→ Viden om metodiske redskaber og teorier indenfor kommunikation, samtale, forandringsprocesser.
Virksomhedssamarbejde
→ Kendskab til lokalt og nationalt arbejdsmarked.
→ Kompetencer til at opsøge job- og udviklingsmuligheder og udvikle arbejdspladsernes inklusionskompetence.
→ Kompetencer til at analysere forhold på arbejdspladser med henblik på at skabe relevante match og udviklingsprocesser, herunder brugen af forskellige former for praktik, lønnede timer, løntilskud, fleksjob og hjælpemidler.
→ Evnen til at vejlede og hjælpe virksomhederne.
Erfaring, viden og indsigt
→ Evnen til at basere faglighed på evidens, erfaring og indsigt i samfundsforhold og politiske beslutninger.
→ Baggrundsviden om politiske forhold, feltets udvikling, lovgivning, arbejdsmarkedets vilkår og mekanismer.
→ Indsigt i målgrupper, øvrige velfærdsområder og forskning samt relevant teori og forskning fra feltet.
Lokalt netværk og samarbejde
→ Evnen til at etablere, udvikle og benytte et lokalt netværk og kompetencer til at samarbejde med netværket. Det kan være konkrete personer på bestemte arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og offentlige forvaltninger og instanser.
→ Evnen til at inddrage andre og facilitere inddragelsen, for eksempel samskabe på tværs af aktører og institutioner.
Refleksiv praksis
→ Evnen til at reflektere kritisk alene og sammen med kolleger om dilemmaer og problemstillinger.
→ Evnen til at undersøge ting fra nye vinkler, udfordre etablerede sandheder og blinde vinkler.
→ Evnen til at tilføje ny viden til refleksioner og begrunde antagelser, hypoteser, beslutninger og forslag med afsæt i forskellige typer af viden (praksisbåret, forskning, teori og værdier).
Systematik og dokumentation
→ Evnen til at arbejde systematisk, lovligt og etisk forsvarligt, for eksempel GDPR, ligebehandling.
→ Evnen til at udarbejde dokumentation og rapportere med fagligt anerkendte begrundelser.
→ Evnen til at planlægge og gennemføre forløb, hvor det er tydeligt, hvilke mål, indsatser og resultater der arbejdes med.
Hvorfor udvikle Det Beskæftigelsesfaglige Landskab?
Hør Leif Tøfting Kongsgaard fortælle om Det Beskæftigelsesfaglige Landskab, og hvad I kan bruge det til.
Det Beskæftigelsesfaglige Landskab
Når I bruger Det Beskæftigelsesfaglige Landskab får I et fælles sprog og en fælles ramme, når I taler om faglig udvikling. Alt sammen til gavn for borgerne.
Hvordan skal organisationen bruge det?
Landskabet kan bruges som en ramme om kompetenceudvikling, MUS og teamudvikling. Det kan bruges til at sætte spot på, hvad der er behov for at kunne og vide noget om, og dermed også, hvor den enkelte, teamet eller organisationen skal udvikle sig.
Landskabet kan også bruges som afsæt for strategiske mål i organisationen. Organisationen og den enkelte kan kigge ned i landskabets elementer for at finde ud af hvad, der skal styrkes for at kunne nå konkrete mål.
Hvordan skal du som beskæftigelsesmedarbejder bruge det?
For dig, der er frontlinjemedarbejder i beskæftigelsesindsatsen, betyder det, at du får et sprog, for det, du allerede kan og gør, og for det, du kan kvalificere eller udvikle dig indenfor – men det er også vigtigt at pointere, at de syv områder ikke behøver at være lige udviklede og repræsenterede hos dig.
Du kan se beskæftigelsesfagligheden som en organisatorisk faglighed. Det vil sige, at elementerne i beskæftigelsesfagligheden skal være til stede i din organisation som en ressource, du kan trækkes på, og som et sprog, alle kender. Den konkrete betoning af, hvor dyb og bred fagligheden skal være på de syv temaer, vil altid afhænge af jeres lokale behov og prioriteringer.
Hvorfor hedder det et landskab?
Landskabsmetaforen er valgt, fordi vi tænker faglighed som noget, den enkelte besøger, går rundt i, opdager og også selv er med til at præge.
I Væksthuset kalder vi det "et bud på", fordi vi også ønsker at andre er med til at tænke videre. Ligesom der ikke findes én definition eller udtømmende liste over indhold, litteratur og begreber vedrørende socialfaglighed eller lægefaglighed, er det heller ikke muligt – eller ønskværdigt – at postulere, at vi med vores bud har sagt alt, hvad der er at sige om beskæftigelsesfaglighed.
Vi skal sammen reflektere over det, diskutere det og arbejde videre med det.
Kender du hele Væksthuset?
Væksthuset er en stærk faglig samarbejdspartner på beskæftigelsesområdet.
Vi hjælper mennesker i job og uddannelse, forsker på beskæftigelsesområdet og udvikler beskæftigelsesfaglighed via undervisning og organisationsudvikling.
I Væksthuset tror vi på, at der findes et job til alle. Og som samfund har vi brug for alle. Alligevel er der stadig mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet og ikke får sat deres kompetencer og potentialer i spil.
Vi arbejder for skabe udvikling og resultater på hele beskæftigelsesområdet, og vores arbejde understøtter altid visionen om at skabe forandringer og viden, der rykker mennesker mod job og uddannelse.
Kontakt
Vil du høre mere?
Du kan ringe til os, hvis du er nysgerrig på Det Beskæftigelsefaglige Landskab, og vil høre mere om, hvordan I kan arbejde med det hos jer.
Ring på
+45 8824 5400Send mail til
info@vaeksthus.dk