ForsideDet Beskæftigelsesfaglige Landskab

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab

Læs om baggrunden for Det Beskæftigelsesfaglige Landskab, de 7 temaer og hvordan du kan bruge Det Beskæftigelsesfaglige Landskab i dagligdagen.

Et samlet bud på en fælles beskæftigelsesfaglighed
Hvorfor?

Et samlet bud på en fælles beskæftigelsesfaglighed

I Danmark findes der ikke en veldefineret beskæftigelsesfaglighed, og det gør der heller ikke internationalt.

Væksthuset har i flere år arbejdet på at skabe et systematiseret bud på en fælles beskæftigelsesfaglighed. Det er blevet til det fundament, der i dag hedder Det Beskæftigelsesfaglige Landskab.

I flere lande, bl.a. i Norge, Holland, Sverige, er der lignende diskussioner om, hvordan fagligheden på beskæftigelsesområdet skal defineres.

Forskellen på beskæftigelsesområdet og mange andre faglige områder er, at der ikke findes én samlet certificeret faglighed, som vi kender det hos for eksempel læger, pædagoger eller lærere. Beskæftigelsesområdet er i dag sammensat af forskellige professioner – for eksempel socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl. Beskæftigelsesfaglighed bygger derfor ikke på ét samlet vidensgrundlag eller en monopoliseret uddannelse. Der findes heller ikke beskyttede titler på beskæftigelsesområdet. Alle kan kalde sig jobkonsulent, beskæftigelsesmedarbejder, mentor, vejleder m.fl.

Igennem de sidste 30 årer der opstået en del forsknings- og praksisviden om, hvordan vi som samfund bedst hjælper borgere i job og uddannelse– også de borgere, der har flere og mere komplekse udfordringer end kun ledighed.

Derfor er det nu muligt at samle og systematisere viden fra beskæftigelsesområdet og beslægtede fag som psykologi, pædagogik, fysioterapi og ergoterapi i en fælles beskæftigelsesfaglighed. En beskæftigelsesfaglighed, der bygger på et solidt vidensgrundlag med afsæt i både praksiserfaringer, interventionsforskning, teori- og begrebsudvikling samt kvalitativ forskning.

Beskæftigelsesfaglighed

Væksthuset har udviklet Det Beskæftigelsesfaglige Landskab, som er et systematiseret bud på, hvad beskæftigelsesfaglighed kan bestå af.

7 temaer - en stærk beskæftigelsesfaglighed
Det Beskæftigelsesfaglige Landskab

7 temaer - en stærk beskæftigelsesfaglighed

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab består af 7 temaer, der tilsammen tegner fundamentet for en stærk beskæftigelsesfaglighed. Hvis du klikker til højre, får du en kort introduktion til hvert tema.

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab er udviklet på baggrund af forskning og praksis på beskæftigelsesfeltet med afsæt i lignende beskrivelser på andre fagfelter. Det er også testet sammen med kommuner.

I Væksthuset tager vores arbejde altid udgangspunkt i Det Beskæftigelsesfaglige Landskab.

Indsatser og redskaber i forhold til borgerne
01

Indsatser og redskaber i forhold til borgerne

  • Viden om metodiske redskaber og teorier indenfor kommunikation, samtaleteknik, inddragelse og facilitering af forandringsprocesser.
  • Kompetencer til at planlægge, tilrettelægge og følge op på relevante indsatser til borgeren.
  • Kompetencer til borgerinddragelse.
  • Kompetencer til at anvende relevante redskaber tilj obskabelse – herunder løntimer og socialt frikort, kompetenceudvikling, uddannelsesafklaring, mestringsindsatser, arbejdsevnevurdering og CV.
  • Kompetencer til at facilitere hybride indsatser til borgeren, dvs. kombinere fysiske og digitale indsatser.
 Relationskompetence
02

Relationskompetence

  • Viden om troen på borgerens jobchancer, forhandling, konflikthåndtering, følelsesregulering, mentalisering, meningsskabelse og facilitering af samarbejde.
  • Kompetencer til at forstå og arbejde med egne og andres følelser.
  • Kompetencer til at skabe tillid, tryghed og troværdighed i samarbejdet med borgeren.
  • Kompetencer til at skabe, vedligeholde og udvikle samarbejdsrelationer med borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.

Systematik og dokumentation
03

Systematik og dokumentation

  • Viden om rettigheder, etik og lovgivning.
  • Viden om projektledelse og systematik.
  • Kompetencer til at arbejde systematisk, lovligt og etisk forsvarligt, for eksempel med GDPR og ligebehandling.
  • Kompetencer til at udarbejde dokumentation og rapportere med fagligt anerkendte begrundelser samt kompetence til at anvende digitale redskaber.
  • Kompetencer til at dokumentere tydelige mål, delmål og effekter ift. borgeren.
Virksomhedssamarbejde
04

Virksomhedssamarbejde

  • Viden om arbejdsmarkedet.
  • Viden om brancher, inklusion og matchprocesser.
  • Viden om onboarding og oplæring.
  • Kompetencer til at kontakte og indledesamarbejde med virksomheder.
  • Kompetencer til at skabe relevante match og progression i borgerens arbejdsevne, herunder brugen af løntimer, socialt frikort, løntilskud, praktik, fleksjob, handicapkompenserende ordninger og hjælpemidler.
  • Kompetencer til samarbejde om virksomhedernes inklusionskompetence.
  • Kompetencer til at rådgive virksomhederne ift. brug af tilskudsordninger og støttemuligheder til både virksomheder og borgere.
Lokalt netværk og samarbejde
05

Lokalt netværk og samarbejde

  • Viden om lokale forhold, herunder lokale virksomheder, organisationer og civilsamfund.
  • Viden om samskabelse, facilitering, inddragelse og mødeledelse.
  • Kompetencer til at identificere og aktivere borgerens eget netværk.
  • Kompetencer til at etablere, inddrage, udvikle, facilitere og samarbejde med lokale netværk, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og offentlige forvaltninger og instanser.
Erfaring, viden og indsigt
06

Erfaring, viden og indsigt

  • Viden om beskæftigelsesfaglighed som samlet begreb.
  • Viden om forskning og teori påbeskæftigelsesområdet og øvrige velfærdsområder.
  • Viden om politiske forhold, beskæftigelsesområdets udvikling, lovgivning, arbejdsmarkedets vilkår og mekanismer, målgrupper og problemstillinger.
  • Kompetencer til at basere faglighed på evidens, erfaring og indsigt i samfundsforhold og politiske beslutninger.
  • Kompetencer til at arbejde multiteoretisk.
  • Kompetencer til at bruge egen erfaring, viden og dømmekraft i praksis og tage hensyn til de tilgængelige ressourcer og den kontekst, som praksissen foregår i.
  • Kompetencer til at arbejde evidensbaseret ved at integrere den bedst tilgængelige og nyeste forskning og teori som grundlag for egen praksis.
Refleksiv praksis
07

Refleksiv praksis

  • Viden om sparring, refleksivitet, dilemmaer og den lærende organisation.
  • Kompetencer til at reflektere kritisk alene og sammen med kolleger om dilemmaer og problemstillinger.
  • Kompetencer til at undersøge fænomener fra nye vinkler, udfordre etablerede sandheder og blinde vinkler.
  • Kompetencer til at tilføje ny viden til refleksioner og begrunde antagelser, hypoteser, beslutninger og forslag med afsæt i forskellige typer af viden (praksisbåret, forskning, teori og værdier).

Hvorfor udvikle Det Beskæftigelsesfaglige Landskab?

Hør Leif Tøfting Kongsgaard fortælle om Det Beskæftigelsesfaglige Landskab, og hvad I kan bruge det til.

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab
Sådan bruger du

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab

Når en organisation bruger Det Beskæftigelsesfaglige Landskab, får alle i organisationen et fælles sprog og en fælles ramme, når der bliver talt om faglighed.

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab kan give:

  • Overblik over beskæftigelsesfaglighed og de forskellige tilgange til kerneopgaven.
  • Fælles afsæt for faglig udvikling i grupper og hos den enkelte beskæftigelsesmedarbejder.
  • Klare beskæftigelsesfaglige begreber som afsæt for faglige skøn og argumentation.
  • Styrket udbytte af samarbejdet på tværs af organisationen og i de enkelte afdelinger.

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab kan bruges til at sætte spot på, hvad der er behov for at kunne og/eller vide noget om, og dermed også hvor den enkelte beskæftigelsesmedarbejder, teamet eller organisationen skal udvikle sig.Hvor dybt og bredt de 7temaer skal dækkes fagligt, afhænger altid af organisationens lokale behov og prioriteringer.

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab kan også bruges som ramme ift. faglige drøftelser, onboarding, kompetenceudvikling, MUS, teamudvikling og rekruttering.

Hvorfor hedder det et landskab?
Det Beskæftigelsesfaglige Landskab

Hvorfor hedder det et landskab?

Landskabsmetaforen i Det Beskæftigelsesfaglige Landskab er valgt, fordi den beskæftigelsesfaglige praksis rummer mange forskellige terræner, perspektiver og faglige ståsteder– de forskellige temaer.

Beskæftigelsesmedarbejderen kan betragte helheden fra forskellige udsigtspunkter. Ligesom et konkret landskab forandrer sig over tid, er fagligheden i Det Beskæftigelsesfaglige Landskab også levende, dynamisk og udvikler sig i takt med viden, erfaring samtde forandringer, der sker på beskæftigelsesområdet.

Kender du hele Væksthuset?
Læs mere

Kender du hele Væksthuset?

Væksthuset er en stærk faglig samarbejdspartner på beskæftigelsesområdet.

Vi hjælper mennesker i job og uddannelse, forsker på beskæftigelsesområdet og udvikler beskæftigelsesfaglighed via undervisning og organisationsudvikling.

I Væksthuset tror vi på, at der findes et job til alle. Og som samfund har vi brug for alle. Alligevel er der stadig mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet og ikke får sat deres kompetencer og potentialer i spil.

Vi arbejder for skabe udvikling og resultater på hele beskæftigelsesområdet, og vores arbejde understøtter altid visionen om at skabe forandringer og viden, der rykker mennesker mod job og uddannelse.

Kontakt

Vil du høre mere?

Du kan ringe til os, hvis du er nysgerrig på Det Beskæftigelsefaglige Landskab, og vil høre mere om, hvordan I kan arbejde med det hos jer.


Send mail til

info@vaeksthus.dk
Contact details