ForsideForskningProjekterAnalyse af langvarigt sygefravær i Herning Kommune

Vil du vide mere?
Anja Tønder

Anja Tønder

Chefanalytiker

T: +45 6038 6405 E: ant@vaeksthus.dk

Analyse af langvarigt sygefravær i Herning Kommune

Igangværende

Alle kan blive ramt af sygdom og belastninger, der giver sygefravær i kortere eller længere tid. Når sygefraværet bliver langvarigt, kan det skyldes, at flere forskellige forhold, udover den specifikke sygdom eller belastning, har indflydelse på sygefraværets omfang. Det kan være andre fysiske eller psykiske lidelser hos borgeren selv, forhold på arbejdspladsen, omstændigheder i hjemmet eller hos andre familiemedlemmer, ventetider i systemet, samarbejdet på tværs af offentlige institutioner m.m.

Herning Kommune har p.t. mellem 2.500 og 3.000 borgere, der har været syge i mere end syv uger. Kommunen ønsker en kvalitativ analyse af længerevarende sygefraværsforløb.

Projektets formål

Projektets formål er at forstå forskellige komplekse sammenhænge i langvarige sygefraværsforløb for at kunne yde bedre og mere sammenhængende hjælp for sygemeldte i fremtiden.

Projektet undersøger også, hvordan forskellige aktører, der er involveret i sygemeldtes forløb, ser på sygefravær og roller omkring sygefravær.

Samarbejdspartnere i projektet

Væksthuset samarbejder med Herning Kommune i projektet.

Datakilder og metoder 

Undersøgelsen er kvalitativ. Målet er at forstå meninger, fortællinger, sammenhænge og logikker i dybden fremfor at kortlægge udbredelse og forskelle i forskellige brancher.

Vi anvender forskellige metoder til at indsamle erfaringer og refleksioner fra forskellige aktører med viden om sygefravær:

  • Enkeltinterviews med sygemeldte/tidligere sygemeldte borgere.
  • Enkeltinterviews med virksomheder, praktiserende læger, faglige organisationer samt medarbejdere og ledere i jobcentret.
  • Sagsgennemgang af udvalgte igangværende sygefraværssager.
  • Fokusgruppeinterviews med forskellige aktører involveret i sygefravær. 


Vi etablerer desuden en faglig følgegruppe med udvalgte eksperter på området, der mødes 2-3 gange i løbet af projektperioden til kvalificering af hypoteser, fund, analyser og konklusioner.

Projektperiode

Projektperioden løber fra 2023 til 2025.

Projektets resultater

Værd at kigge på

Væksthuset Forskning arbejder for at bygge bro mellem forskning og praksis

Interesseret i vores forskning? 
Oplæg

Interesseret i vores forskning? 

Vi kommer gerne ud og holder oplæg om vores forskningsresultater.

Kontakt:
Charlotte Liebak Hansen
Ph.d., forskningschef
+45 28 88 13 66
chh@vaeksthus.dk

Undervisning og organisationsudvikling - interesseret? 
Kompetenceudvikling

Undervisning og organisationsudvikling - interesseret? 

Væksthuset Kompetence udvikler beskæftigelsesfagligheden via undervisning og organisationsudvikling, der bygger på forskning.

Væksthuset Kompetence skaber organisatorisk forankret læring og udvikler og opkvalificerer ledere, medarbejdere og nøglepersoner i organisationen.

Beskæftigelsesindsatser i kommunen - interesseret? 
Forløb

Beskæftigelsesindsatser i kommunen - interesseret? 

Alle beskæftigelsesfaglige forløb og indsatser i Væksthusets afdelinger er baseret på anerkendt forskning, teori, metoder og viden samt best practice på feltet.

Væksthuset tilbyder målrettede og tilpassede beskæftigelsesindsatser til det enkelte menneske, der skal i job og uddannelse.