ForsideForskningProjekterBeskæftigelses Indikator Projektet (BIP)

Vil du vide mere?
Charlotte Liebak Hansen

Charlotte Liebak Hansen

Ph.d., forskningschef

T: +45 2888 1366E: chh@vaeksthus.dk

Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP)

Afsluttet

I Danmark koster den aktive beskæftigelsesindsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere flere milliarder. Vi ved, at 63 % af gruppen har været på offentlig forsørgelse i mindst 80 % af tiden de seneste fem år.

BIP er det hidtil største progressionsmålingsstudie, der skal kortlægge, hvad der er afgørende for at hjælpe personer i udsatte positioner i job. Det tager ofte flere år at få personerne i job, og derfor er der brug for forskningsbaseret viden om, hvilke delmål der hænger sammen med øget jobsandsynlighed, og hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer vejen til job.

Projektets formål

Formålet med Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) er at dokumentere, hvilke indikatorer for arbejdsmarkedsparathed der kan forudsige jobsandsynlighed, og hvordan beskæftigelsesindsatsen kan målrettes og blive mere effektiv.

Derudover undersøger projektet:

  • Karakteristika ved aktivitetsparate borgere, herunder ledigheds- og forsørgelseshistorik, familie-, sundheds- og kriminalitetsbaggrund.
  • Sammenhæng mellem helbredssituation og øvrige sociale forhold og arbejdsmarkedstilknytning.
  • Progressionsmålingsredskabets evne til at forudsige, hvorvidt aktivitetsparate borgere påbegynder jobsøgning og kommer i job.
  • Sagsbehandlerens betydning for progression og jobsandsynlighed, herunder betydningen af sagsbehandlerskift, troen på borgerne, forskelle i evnen til at få borgerne i job, og hvad der kendetegner de mest effektive sagsbehandlere.
  • Hvilke aktive beskæftigelsesindsatser der skaber størst progression mod job.
  • Karakteristika ved aktivitetsparate med flygtninge-/indvandrerbaggrund, deres arbejdsmarkedsparathed, jobsøgningsstrategier og jobsandsynlighed sammenlignet med aktivitetsparate med dansk baggrund.

Samarbejdspartnere i projektet

I dataindsamlingsperioden tilknytter vi en ekspertgruppe, der sikrer den forskningsmæssige og praksisbaserede kvalitet i projektet. Projektets ekspertgruppe består af:

  • Forskere fra Department of Economics and Business Economics, Aarhus University
  • Forskere fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
  • Forskere fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  • Forskere fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere KORA)
  • Repræsentant fra Arbejdsmarkedskontor Øst, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
  • Ledere fra Væksthuset.


De tilknyttede forskningsmiljøer står for gennemførelsen af forskningsopgaverne i BIP og den forskningsmæssige kvalitetssikring på tværs af opgaverne.

Følgende jobcentre deltager i projektet:

  • Jobcenter Vordingborg
  • Jobcenter Viborg
  • Jobcenter Horsens
  • Jobcenter Sønderborg
  • Jobcenter Rebild
  • Jobcenter Aarhus
  • Jobcenter Thisted
  • Jobcenter Vejen
  • Jobcenter Silkeborg
  • Jobcenter Faxe.

Datakilder og metoder

På baggrund af et litteraturreview er der udarbejdet 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som er omformet til to spørgeskemaer – et til borgerne og et til sagsbehandlerne. Skemaerne er besvaret hver tredje måned gennem fire år.

I alt er der indsamlet over 27.000 progressionsmålinger i de 10 jobcentre, der medvirker. Data bygger på besvarelser fra ca. 4.000 aktivitetsparate borgere og ca. 300 medarbejdere samt registerdata fra STARs DREAM-register og Danmarks Statistik. Registerdata omhandler borgernes køn, alder, familiesituation, etnicitet, arbejdsmarkeds- og ledighedshistorik, uddannelsesbaggrund, deltagelse i aktiveringsindsatser, sundhedsoplysninger og kriminalitetsbaggrund.

Dataanalyserne anvender en række statistiske metoder, herunder:

  • Beskrivende statistik
  • Regressionsanalyser
  • Simultananalyse
  • State-of-the-art økonometriske analyser
  • Fixed effects regression
  • Leave-out-mean-beregninger
  • Two-Stage Least Squares (2SLS) estimation 
  • Local Average Treatment Effect and Marginal Treatment Effect
  • Machine learning methods.

Projektperiode

Projektperioden løber fra 2011 til 2016. Resultaterne offentliggøres fra 2017 og frem.

Projektets resultater

Værd at kigge på

Væksthuset Forskning arbejder for at bygge bro mellem forskning og praksis

Interesseret i vores forskning? 
Oplæg

Interesseret i vores forskning? 

Vi kommer gerne ud og holder oplæg om vores forskningsresultater.

Kontakt:
Charlotte Liebak Hansen
Ph.d., forskningschef
+45 28 88 13 66
chh@vaeksthus.dk

Undervisning og organisationsudvikling - interesseret? 
Kompetenceudvikling

Undervisning og organisationsudvikling - interesseret? 

Væksthuset Kompetence udvikler beskæftigelsesfagligheden via undervisning og organisationsudvikling, der bygger på forskning.

Væksthuset Kompetence skaber organisatorisk forankret læring og udvikler og opkvalificerer ledere, medarbejdere og nøglepersoner i organisationen.

Beskæftigelsesindsatser i kommunen - interesseret? 
Forløb

Beskæftigelsesindsatser i kommunen - interesseret? 

Alle beskæftigelsesfaglige forløb og indsatser i Væksthusets afdelinger er baseret på anerkendt forskning, teori, metoder og viden samt best practice på feltet.

Væksthuset tilbyder målrettede og tilpassede beskæftigelsesindsatser til det enkelte menneske, der skal i job og uddannelse.