Forside–Forskning–Projekter–Er du klar til at arbejde?
Er du klar til at arbejde?
Hvis vi skal blive klogere, skal vi lytte til og interessere os for de perspektiver, som ledige borgere i udsatte positioner selv har. Deres vej mod beskæftigelse indeholder vigtig viden. Hvilke udfordringer har de? Hvilke muligheder har de? Hvilke barrierer bliver de mødt med? Og hvordan kan de barrierer overkommes? Projektet er et ph.d.-studie og et delprojekt i Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP).
Projektets formål
Formålet med projektet er at skabe praksisnær viden, der kan forbedre indsatsen for ledige borgere i udsatte positioner. Ph.d.-studiet sætter spot på borgernes perspektiv ved at studere en gruppe borgeres fortællinger. Hvordan oplever de beskæftigelsesindsatsen og deres egne handlemuligheder? Hvad skaber mening og fremdrift i et ledighedsforløb?
Derudover undersøger ph.d.-studiet:
- Hvordan arbejdsmarkedsparathed kan forstås.
- Hvilke faser ledige borgere kan befinde sig i.
- Hvordan ledige borgeres mestringsforventning kan komme til udtryk, og hvordan beskæftigelsesmedarbejdere responderer forskelligt på det.
- Borgernes bud på kvalitetsparametre i beskæftigelsesindsatsen.
Samarbejdspartnere i projektet
Væksthuset Forskning samarbejder med Sophie Danneris, ph.d.-studerende ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
Datakilder og metoder
Ph.d.-studiet består af kvalitative forløbsstudier af 25 ledige mennesker over en periode på to år:
- 85 personlige interviews med 25 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i alderen 30-59 år.
- 13 observationsstudier af samtaler på jobcentret mellem borgeren og sagsbehandleren samt møder på de praktik- og aktiveringssteder, hvor borgerne har været i forløb.
- Uformelle telefonsamtaler og sms-kontakt.
- Feltnoter, transskriberede lydoptagelser og logbøger for hver af de 25 informanter.
Projektperiode
Projekt blev gennemført fra 2013 til 2016.
Projektets resultater
Værd at kigge på