Forside–Forskning–Projekter–Faglig refleksiv praksis – ph.d.-afhandling
Faglig refleksiv praksis – ph.d.-afhandling
Velfærdsarbejde er fyldt med vilde problemer og dilemmaer, hvor der må foretages skøn og afvejes balancer, hensyn og ressourcer.
Det dilemmahåndterende arbejde er ikke kun individuelt, men udspiller sig også som fælles refleksioner under bestemte ideologiske, styringsmæssige og lokale organisatoriske betingelser. Frontpersonale og ledere tænker højt sammen og reflekterer over faglige problemstillinger. De udøver faglig refleksiv praksis.
Projektets formål
Ph.d.-afhandlingem undersøger dilemmahåndterende faglig refleksiv praksis. Den undersøger i særlig grad, hvad der ser ud til at hæmme og fremme refleksivitet, og hvordan fænomener som tal, målinger, tempo og brugen af forskellige typer af viden påvirker refleksionerne.
Samarbejdspartnere i projektet
- Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Væksthuset Forskning og Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi.
- Vejleder er professor Svend Brinkmann.
Datakilder og metoder
Data er indsamlet ved hjælp af etnografisk feltarbejde, primært i løbet af fem måneder i ét jobcenter og sekundært i forbindelse med observation af læringsforløb i yderligere fire jobcentre.
Metoderne omfatter deltagerobservation, kvalitative interviews, dokumentstudier og omfattende feltnoter.
Data omfatter noter fra over 100 organisatoriske møder, 28 møder med borgere, 14 lydoptagede interviews samt over 75 uformelle samtaler med frontlinjemedarbejdere, ledere og samarbejdspartnere i og omkring jobcentrene.
Projektperiode
Ph.d.-projektet blev gennemført fra 2017 til 2022.
Projektets resultater
Værd at kigge på