Forside–Forskning–Projekter–Kan man game sig til et job?
Kan man game sig til et job?
Unge bruger meget tid på spil og gaming på nettet. Men kan de unge opnå relevante værktøjer og kompetencer gennem gaming, som de kan bruge i forhold til at komme i uddannelse eller job?
Projektets formål
Projektets formål er at undersøge, om gamere kan udnytte deres interesse for gaming til at blive bedre rustet til at komme i job eller uddannelse.
Derudover undersøger projektet:
- Om gaming kan være gavnligt i forhold til at oparbejde mestringsevner, blive en del af et netværk eller opnå større tro på egne evner. Delmål, vi ved øger sandsynligheden for at komme i job eller uddannelse.
- Om gamingaktiviteterne kan bidrage til udviklingen af relevante kompetencer, som unge kan anvende i jobrelaterede sammenhænge.
- Om gaming kan blive et problem for unge. Kan det afføde negative effekter at understøtte unge i gaming?
Samarbejdspartnere i projektet
Væksthuset Forskning indgår samarbejde med forskningsmiljøer for at sikre høj faglig kvalitet i forskningsprocesser og design. Vi arbejder tæt sammen med kommuner om udviklingen af nye beskæftigelsesmetoder og afprøvninger af forskningsresultater i konkrete praksisnære kontekster. Vi inddrager ungepaneler, som bidrager med værdifulde indsigter baseret på unges egne oplevelser og perspektiver på gaming.
Datakilder og metoder
Projektet består af en række forskellige delstudier, der anvender mixed methods-tilgange for at kombinere og integrere forskellige forskningsmetoder.
For at være sikre på, at vi får den bedste indsigt i gamingmiljøet, nedsætter vi to grupper, der skal vejlede i projektet:
- Et advisory board bestående af eksperter inden for gaming, læring, transfer af kompetencer og digitale arbejdsmarkeder.
- Et panel af unge gamere, der bidrager med rådgivning og sparring til forskningsprocessen, herunder udvikling af interviewguides, identificering af relevante forskningstemaer og generel indsigt i unges erfaringer og perspektiver på gamingaktiviteterne.
Projektperiode
Projektet er igangsat i 2020. Der bliver løbende igangsat delprojekter, og der kommer løbende udgivelser.
Projektets resultater
Værd at kigge på