Ordinære løntimer 
– en bro til selvforsørgelse?

I beskæftigelsesindsatsen har der været et stigende fokus på anvendelsen af ”ordinære løntimer” igennem en årrække. Til trods for det er der endnu ingen forskningsbaseret viden om effekten af ordinære løntimer på borgernes beskæftigelsessituation over tid.

Projektets formål

Formålet med projektet er at undersøge, om ordinære løntimer er et effektivt værktøj til at hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere videre mod job.

Derudover undersøger projektet:

• Hvordan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der opnår løntimer, klarer sig på arbejdsmarkedet over tid.
• Om løntimer er en effektiv trædesten til selvforsørgelse sammenlignet med hele populationen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
• Hvordan forskellige aktører oplever og vurderer løntimer som et beskæftigelsesredskab.

Samarbejdspartnere i projektet

Projektet er et samarbejde mellem professor i økonomi fra Aarhus Universitet Michael Rosholm og Væksthuset Forskning.

Datakilder og metoder

Projektet anvender en kombination af kvantitative og kvalitative metoder.

• Den kvantitative analyse: På baggrund af registerdata fra DREAM samt helbreds- og kriminalitetsregistre foretager vi forløbs- og effektanalyser. Vi udarbejder en statistisk model til at vurdere sandsynligheden for at overgå fra løntimer til selvforsørgelse. Vi foretager en klyngeanalyse for at se på, om forskellige undergrupper opnår forskellige beskæftigelseseffekter over tid.
• Den kvalitative analyse: Analysen tager afsæt i klyngerne og er baseret på interviews med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, virksomheder og beskæftigelsesmedarbejdere, der har erfaringer med løntimer. Det giver en dybere forståelse af de fænomener, der fremgår af de kvantitative analyser, og bidrager med en helhedsforståelse i forhold til løntimers potentialer og begrænsninger.

Projektperiode

Projektet løber fra 2023 til 2025.