Har du lyst til at hjælpe?
Som virksomhed er der mange gode grunde til at vove springet og invitere en ledig inden for dørene i din virksomhed. Den ledige kan være med til at løse en konkret opgave, styrke mangfoldigheden og arbejdsmiljøet og bidrage positivt til arbejdskulturen på arbejdspladsen.
For den ledige kan mødet med en virksomhed være helt afgørende i forhold til at komme i arbejde eller uddannelse. Hvad enten den ledige tidligere har været i beskæftigelse eller det er allerførste møde med en arbejdsplads, er det den direkte kontakt og erfaringen med konkrete arbejdsopgaver, der virker bedst i forhold til at komme i arbejde eller uddannelse.
Målet er, at både virksomhed og praktikant opnår værdi og kommer styrket ud af samarbejdet.
Væksthuset samarbejder med over 2.000 virksomheder i hele Danmark. De stiller deres arbejdsplads til rådighed for forskellige former for samarbejde, blandt andet:
- Praktik (afklarings- eller opkvalificeringspraktik samt snuse- eller rekrutteringspraktik)
- Besøg og rundvisning
- Oplæg
- Råd og vejledning
- Fiktive jobsamtaler
- Arbejdsprøvning og afklaring
- Skabe succesoplevelser for ledige