Hvad er Væksthuset?
Vi skaber stærke faglige løsninger på beskæftigelsesområdet.
Vi arbejder vi tæt sammen med mennesker om at skabe de forandringer i deres liv, der kan bringe dem i job eller uddannelse. I samarbejde med virksomheder, jobcentre, uddannelser og organisationer skaber vi nye muligheder.
Væksthuset er en socialøkonomisk virksomhed og en erhvervsdrivende fond. Vi investerer vores økonomiske overskud i ambitiøs forskning, partnerskaber, udvikling, formidling og kompetenceudvikling med det formål at skærpe beskæftigelsesfagligheden i Danmark, så flere mennesker kommer i job eller uddannelse.
Vi baserer vores arbejde på et solidt vidensgrundlag fra både forskning og praksis, da Væksthuset består af tre enheder:
- Væksthuset forskellige praksisafdelinger hjælper mennesker i job og uddannelse.
- Væksthusets Forskningscenter forsker i beskæftigelsesområdet.
- Væksthusets Kompetencecenter udvikler beskæftigelsesfagligheden via kurser, uddannelser og organisationsudvikling.
Se en oversigt over alle Væksthusets afdelinger her
Fondens formål er vores ledestjerne
Væksthusets formål er at være aktør på beskæftigelsesindsatsen til opfyldelse af borgeres, offentlige myndigheders, offentlige og private virksomheders behov, herunder at yde vejledning, afklaring, kvalificering, virksomhedspraktik og kompetenceudvikling.
Endvidere er det Væksthusets formål at yde konsulentydelser vedrørende metodeudvikling, vidensformidling, eller undervisning om beskæftigelsesindsatsen i Danmark.
Væksthuset kan til opfyldelse af formålet indgår samarbejde med andre virksomheder eller institutioner i Danmark eller udlandet.
Under hensyn til en rimelig konsolidering kan der af årets overskud foretages uddeling til formål, der kan medvirke til udvikling, forskning eller formidling på beskæftigelsesindsatsområdet.
Fondens formål blev udarbejdet i 2004.
Sådan opfylder vi fondens formål
I dag efterlever vi fondens formål gennem Væksthusets praksis, Væksthusets Forskningscenter og Væksthusets Kompetencecenter.
I vores praksis arbejder vi direkte med borgerne og i vores Forskningscenter og Kompetencecenter bygger vi bro mellem forskning og praksis ved at levere viden til beskæftigelsesområdet og omsætte det til praksis.
Alt hvad vi foretager os, handler om at skabe den bedste viden og de bedste betingelser, så ledige kan komme i job og udannelse.
Vi støtter forskning, sociale og jobskabende tiltag
Væksthuset støtter forskning, sociale og jobskabende tiltag, der gavner ledige i udsatte positioner – herunder udvikling og videndeling til gavn for beskæftigelsesindsatsen i Danmark.
Se her, hvordan du søger midler hos Den erhvervsdrivende fond Væksthuset.
Vi støtter Global Compact
Væksthuset er medlem af FN’s virksomhedsnetværk Global Compact. Det betyder, at vi forpligter os til at arbejde aktivt med FN’s verdensmål.
Læs vores seneste rapport her
Vision og værdier
Det er vores vision at:
“Væksthuset skaber nye muligheder for mennesker og virksomheder i kraft af vores professionelle medarbejdere, der anvender og udvikler arbejdsmarkedets rummelighed”
For at realisere vores vision har Væksthuset formuleret den adfærd, vi sætter højest i vores samarbejde med borgere, virksomheder, myndigheder – og hinanden. Adfærden er beskrevet i vores værdier:
Respekterende og ordentlige
- Vi møder borgere, virksomheder, myndigheder og hinanden med nysgerrighed.
- Vi er troværdige i vores samarbejde og kommunikation med vores omverden og hinanden.
- Vi er professionelle i alle samarbejdsformer.
- Vi handler socialt og økonomisk ansvarligt.
Forskellige og anerkendende
- Vi værdsætter mangfoldighed og møder den med interesse og empati.
- Vi lytter til hinanden.
- Vi bruger de kompetencer og forudsætninger, vi møder i vores arbejde.
Kreative og innovative
- Vi skaber rum for nye idéer
- Vi finder fleksible løsninger for vores samarbejdspartnere.
Metodeudviklende og videndelende
- Vi har altid øje for ny læring.
- Vi udvikler ny viden og gør den tilgængelig.
- Vi kommunikerer klart og imødekommende.
Engagerede
- Vi deler og fejrer succeser.
- Vi træder positivt ind i alt samarbejde og får tingene til at ske.
- Vi skaber udviklende relationer til vores omverden og til hinanden.