Forside–Forskning–Projekter–Bæredygtig inklusion af ansatte med mentale helbredsudfordringer i SMV’er

Bæredygtig inklusion af ansatte med mentale helbredsudfordringer i SMV’er
Mennesker med mentale helbredsudfordringer har ofte en usikker arbejdsmarkedstilknytning. Størstedelen oplever, at deres lidelse i en eller anden grad begrænser dem i forhold til at arbejde. Samtidig er der mangel på arbejdskraft blandt flere brancher i Danmark. Øget viden om arbejdspladsinklusion på virksomhederne og fastholdelse af ansatte med mentale helbredsudfordringer i jobbet kan være en vej til at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft.
Projektets formål
Projektet vil skabe nye veje til at inkludere og fastholde ansatte med mentale helbredsudfordringer i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i bæredygtig beskæftigelse, dvs. en tilknytning til arbejdsmarkedet som er holdbar i flere år fremover.
Derudover undersøger projektet:
- Hvilken viden og hvilke erfaringer har små og mellemstore virksomheder, som mangler arbejdskraft, med inklusion af medarbejdere med mentale helbredsudfordringer?
- Hvilken viden og hvilke erfaringer med inklusion har ansatte, som har haft vanskeligheder med tilknytningen til arbejdsmarkedet grundet mentale helbredsudfordringer?
- Hvilken viden og hvilke erfaringer har beskæftigelsesmedarbejdere, som har arbejdet med virksomhedsbesøg på SMV’er og med inklusion af ledige med mentale helbredsudfordringer i SMV’er?
- Hvilke ideer har de tre grupper til, hvordan inklusionen kan forbedres?
Samarbejdspartnere i projektet
- Forskere fra Professionshøjskolen Absalon
- Forskere fra Aalborg Universitet
- Praksispartnere fra Væksthuset
- Code of Care
Datakilder og metoder
Projektet er et samskabelsesprojekt, hvor forskere, virksomheder, ansatte og beskæftigelsesmedarbejdere bidrager til dataindsamlingen.
Projektet anvender feltarbejde (deltagerobservation og interviews) i 6 virksomheder inden for brancher med mangel på arbejdskraft samt workshops, hvor ansatte og ledere fra de 6 virksomheder sammen med 6 andre virksomheder og beskæftigelsesmedarbejdere reflekterer og ideudvikler.
Projektperiode
Projektet løber fra 2026 til 2028.
Projektets resultater
Værd at kigge på
