Forside–Forskning–Projekter–Evaluering af CUBB
Evaluering af CUBB
Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) skal i en fireårig periode arbejde med at innovere beskæftigelsesindsatsen til at være mere borgerinddragende. Meningen er at skabe systemforandring lige fra det politiske niveau til frontlinjeniveauet. Det skal ske ved, at forskere og kommuner samarbejder på en ny måde.
Projektets formål
Formålet med evalueringen er at vurdere og dokumentere de væsentligste forandringer, som CUBBs aktiviteter skaber. Hvad lykkes særligt godt, og hvad har været svært? Derudover skal evalueringen vurdere, om de opstillede resultatmål opfyldes.
Evalueringen fokuserer på, hvordan CUBB skaber forandringer inden for og på tværs af områderne:
- Borgernes perspektiv og stemme.
- Det borgerinddragende møde og samtalen.
- Samarbejde med virksomheder og frivillige organisationer.
- Udvikling af tværgående samarbejde.
- Politisk og organisatorisk strategilægning.
Samarbejdspartnere i projektet
- CUBB er etableret som et partnerskab mellem Holstebro, Herning, Silkeborg og Vesthimmerland Kommuner samt Aalborg Universitet.
- CUBB er finansieret gennem en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond og via medfinansiering fra de fire kommuner og Aalborg Universitet.
- Væksthuset Forskning er evaluator.
Datakilder og metoder
Evalueringen anvender en kombination af kvantitative og kvalitative metoder.
- Den kvantitative evaluering baserer vi på en registeranalyse af DREAM-data fra primo 2020 til ultimo 2023, som vi anvender til at redegøre for, om måltallene for CUBB er opfyldt.
- Den kvalitative evaluering baserer vi på observationer, interviews, kommunelogge, workshops og dokumentstudier. Vi kortlægger, hvordan parterne arbejder med at innovere beskæftigelsesindsatsen mod mere borgerinddragelse, samtidig med at de nytænker samarbejdet mellem forskning og praksis.
Projektperiode
Evalueringen blev gennemført fra 2020 til 2024.
Projektets resultater
Værd at kigge på