ForsideForskningProjekterSpot på samtalen

Vil du vide mere?
Charlotte Liebak Hansen

Charlotte Liebak Hansen

Ph.d., forskningschef

T: +45 2888 1366E: chh@vaeksthus.dk

Spot på samtalen

Afsluttet

Samtalen mellem beskæftigelsesmedarbejderen og den ledige borger spiller en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Samtalen kan være afgørende for fremdrift og mening på vejen mod job. Derfor er det værd at se på, hvad der sker i samtalerne, og hvordan det sker.

Projektets formål

Projektets formål er at give beskæftigelsesmedarbejdere konkrete værktøjer til at reflektere over, hvordan samtaler kan være med til at skabe fremdrift og meningsfuldhed for ledige borgere, der er på vej mod job.

Projektet undersøger fire analysetemaer:

1. Meningsfuldhed: Hvordan opstår og formes forskellige meninger i interaktionen? Hvordan forenes og forhandles det, der giver mening for den ledige borger, med det, der giver mening for jobcentret?

2. Mestringsforventning: Hvordan kommer borgernes tro på egne evner til at bevæge sig i retning mod arbejde til udtryk i samtaler? Og hvordan responderer beskæftigelsesmedarbejderen på det?

3. Handlekraft: Hvordan kommer borgernes handlekraft til udtryk gennem sproget? Og hvilken betydning får beskæftigelsesmedarbejderens respons for, om handlekraften bremses eller understøttes?

4. Arbejdsmarkedsperspektiv: Hvordan udfoldes det arbejdsmarkedsrettede perspektiv i samtaler mellem beskæftigelsesmedarbejdere og kontanthjælpsmodtagere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet?

Samarbejdspartnere i projektet

Væksthuset Forskning samarbejder med en forskergruppe fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Datakilder og metoder

Vi anvender sociologisk samtaleanalyse til at nærstudere en række samtaler mellem ledige borgere med komplekse udfordringer og deres beskæftigelsesmedarbejdere i jobcentret.

Analysen er baseret på observationer af samtaler, som blev indsamlet under ph.d.-projektet: Er du klar til at arbejde?

Projektperiode

Projektperioden løber fra 2015 til 2017.

Projektets resultater

Værd at kigge på

Væksthuset Forskning arbejder for at bygge bro mellem forskning og praksis

Interesseret i vores forskning? 
Oplæg

Interesseret i vores forskning? 

Vi kommer gerne ud og holder oplæg om vores forskningsresultater.

Kontakt:
Charlotte Liebak Hansen
Ph.d., forskningschef
+45 28 88 13 66
chh@vaeksthus.dk

Undervisning og organisationsudvikling - interesseret? 
Kompetenceudvikling

Undervisning og organisationsudvikling - interesseret? 

Væksthuset Kompetence udvikler beskæftigelsesfagligheden via undervisning og organisationsudvikling, der bygger på forskning.

Væksthuset Kompetence skaber organisatorisk forankret læring og udvikler og opkvalificerer ledere, medarbejdere og nøglepersoner i organisationen.

Beskæftigelsesindsatser i kommunen - interesseret? 
Forløb

Beskæftigelsesindsatser i kommunen - interesseret? 

Alle beskæftigelsesfaglige forløb og indsatser i Væksthusets afdelinger er baseret på anerkendt forskning, teori, metoder og viden samt best practice på feltet.

Væksthuset tilbyder målrettede og tilpassede beskæftigelsesindsatser til det enkelte menneske, der skal i job og uddannelse.