‘I hope the doctor will send something black-or-white’.

Hvorfor bliver refleksioner nemt instrumentelle spørgsmål og svar, når fagprofessionelle reflekterer sammen? Hvad betyder styringen og organiseringen af et velfærdsfelt for de kollegiale refleksioner? Hvordan kan man alligevel lykkes med en kritisk refleksiv praksis på trods af vanskelige rammer? Hvilke typer af begrundelser bliver brugt i de faglige refleksioner?

Forskningsartiklen svarer på en række af disse spørgsmål og er skrevet på baggrund af ph.d.-afhandlingen Faglig Refleksiv Praksis. En undersøgelse af organisatorisk dilemmahåndtering og refleksivitet i velfærdsarbejdets frontlinje.

Konklusion

• Beskæftigelsesfeltet kan ses som et ’produktionsfelt’ præget af instrumentelle refleksioner.
• I de kollegiale sparringer og refleksioner bliver der ofte henvist til systemkrav, lægers svar og lovgivning, men meget lidt til faglige begreber og anerkendt teori.
• Beskæftigelsesfeltet mangler et etableret sprog, når fagprofessionelle reflekterer sammen.
• Det er muligt at lære og udvikle et kritisk refleksivt begrebsapparat selv på et stramt styret velfærdsfelt.
• Udviklingen af en kritisk refleksiv praksis er afgørende for at kunne håndtere dilemmafyldt arbejde.

Datakilde og metode

Data er indsamlet ved hjælp af etnografisk feltarbejde, primært i løbet af fem måneder i ét jobcenter og sekundært i forbindelse med observation af læringsforløb i yderligere fire jobcentre.

Metoderne omfatter deltagerobservation, kvalitative interviews, dokumentstudier og omfattende feltnoter.

Data omfatter noter fra over 100 organisatoriske møder, 28 møder med borgere, 14 lydoptagede interviews samt over 75 uformelle samtaler med frontlinjemedarbejdere, ledere og samarbejdspartnere i og omkring jobcentrene.

Det kan du læse om i artiklen

• En typologi over de former for viden og argumenter, der bliver brugt i de kollegiale refleksioner over kerneopgaven.

Forfatter på udgivelsen

Leif Tøfting Kongsgaard, Ph.d., Væksthuset Forskning