Sygefravær - et komplekst fænomen

Langvarigt sygefravær er ofte komplekst og kan ikke forstås ud fra en logik om, at der findes én årsag. Tværtimod spiller systemer, aktører og forhold i den sygemeldtes øvrige liv sammen på måder, der komplicerer og forlænger sygefraværet.

Analysen bidrager med viden til at forstå de komplekse sammenhænge i langvarigt sygefravær. Analysen giver anledning til refleksioner og dialoger om langvarigt sygefravær med det formål at udvikle og gentænke indsatsen for de mennesker, der er ramt af langvarigt sygefravær.

Analysen er igangsat og finansieret af Social- og beskæftigelsesafdelingen og Beskæftigelsesudvalget i Herning Kommune.

Konklusion

Analysen viser blandt andet, at følgende er centralt:

• Ventetid på udredning og behandling: Sygemeldte oplever ofte ventetid som passiv tid forbundet med uvished og manglende kontrol. Det kan potentielt forværre den sygemeldtes tilstand eller føre flere symptomer og lidelser med sig.
• Diagnosejagt: Når diagnoser er adgangsbillet til ydelser, tilbud, behandling og anerkendelse af at være ’rigtig syg’, kan det forlænge sygemeldinger. Diagnoser kan både være diffuse og svære at finde frem til. I mange tilfælde bliver igangsættelse af hjælp og indsatser udskudt pga. jagten på diagnoser.
• Når forældre har børn, der mistrives: Børns mistrivsel medfører et pres på hjemmefronten, og der opstår er dilemma, idet det kun er muligt at sygemelde sig med egen sygdom. Med tiden fremkalder barnets mistrivsel en belastningsreaktion hos forældrene, som bliver sygemeldingsårsagen.
• Samarbejdet omkring sygefravær: Samarbejdet mellem læger, arbejdsgivere, fagforeninger og jobcentret bliver udfordret af, at aktørerne har forskellige logikker og formål. De ser forskelligt på sygefraværet, og på hvordan det skal afhjælpes. Der er et potentiale i at forstå hinandens perspektiver for at finde frem til, hvad der er mest hjælpsomt for den sygemeldte.
• Beskæftigelsessystemet kan ikke stå alene: Det er umuligt for beskæftigelsessystemet at løse problematikken med langvarigt sygefravær alene, da der ofte er tråde ind i andre systemer. Det er vigtigt at forstå kompleksiteten i langvarigt sygefravær, fordi det åbner op for, at der kan sættes ind forskellige steder for den sygemeldte - fx i familieafdelinger, sundhedssystemet m.m.

Datakilder og metode

Analysen er baseret på interviews med 50 sygemeldte og fagpersoner i Herning, primært arbejdsgivere, læger, fagforeninger, jobcentermedarbejdere og -ledere. Vi har gennemført 25 interviews som enkeltinterviews samt fem fokusgruppeinterviews med i alt 25 personer. Samlet set tager analysen udgangspunkt i 132 cases, dvs. konkrete sygemeldte, som vi enten har talt med direkte eller hørt om i fortællinger fra fagpersoner.

Udover interviews består data også af observationsnoter fra et netværksmøde og workshops, som vi har deltaget i, samt udvalgte sagsakter og statistik vedrørende sygedagpenge- og jobafklaringsforløb i Herning, som vi har gennemgået. Vi har desuden gennemgået udvalgt litteratur/forskning om langvarigt sygefravær.

Vi har løbende drøftet hypoteser og analyser med en styregruppe fra Herning samt en ekstern ekspertgruppe.

Se bilag 1 og 2 for uddybning af metoder, analyse og datagrundlag samt litteraturgennemgang.

Bilag 1 - data, metode og analyse

Bilag 2 - litteraturgennemgang

Det kan du læse om i rapporten

Rapporten indeholder forskellige ting, og du kan bl.a. dykke ned i:

• Fire arketyper, som giver billeder af typiske sygemeldte, deres kendetegn og typiske udfordringer.
• Syv temaer, der er udvalgt som de vigtigste til at forstå komplekse sammenhænge omkring langvarigt sygefravær.
• Refleksioner i form af begreber og balancer, som fagpersoner må navigere i, til forståelse af temaerne samt spørgsmål til praksis baseret på data.
• Indsigter i, hvordan sygefravær og roller ift. sygefravær ser ud fra henholdsvis lægernes, arbejdsgivernes, fagforeningernes og jobcentrets perspektiv.

Forfattere på udgivelsen

• Leif Tøfting Kongsgaard, ph.d., direktør, Væksthuset
• Anja Tønder, chefanalytiker, Væksthuset Forskning