Effektive sagsbehandler-strategier i beskæftigelses-indsatsen

Er der forskel på, hvor gode sagsbehandlerne er til at få borgere i job? I rapporten får du viden om sagsbehandlernes evne til at få borgere i job, hvor stor betydning borgernes karakteristika har, og hvorvidt sagsbehandlerne har andre tilgange til de borgere, de får i job.

Konklusion

• Rapporten dokumenterer, at der er stor forskel på, hvor gode sagsbehandlerne er til at få borgere i job, og det er ikke borgernes karakteristika, der er udslagsgivende. Tværtimod har de sagsbehandlere, der er bedst til at få borgerne i job, haft mindre ressourcestærke borgere.
• Hvis alle sagsbehandlere var lige så gode til at få borgere i job som de bedste sagsbehandlere, ville dobbelt så mange borgere komme i job.
• Det, der kendetegner de sagsbehandlere, der er bedst til at få borgere i job, er, at de i højere grad tror på borgernes jobchance og anvender virksomhedsrettede og opkvalificerende indsatser.

Rapporten konkluderer også, at der mangler yderligere forskning på området.

Datakilde og metode

Rapporten bygger på data fra BIP-progressionsmålingsværktøjet koblet med data fra STARs DREAM-register samt sundhedsregistre hos Danmarks Statistik.

Der foretages en række statistiske analyser, herunder fixed effects regression.

I analysen er der kun brugt BIP-besvarelser fra de sagsbehandlere, som har besvaret BIP-spørgeskemaet for mindst 10 borgere. Sagsbehandlere med besvarelser på få borgere er sorteret væk. Sagsbehandlerne rangordnes i fire kvartiler ud fra deres effektivitet, dvs. hvor gode de er til at få borgerne i beskæftigelse.

Det kan du læse om i rapporten

Rapporten indeholder forskellige ting, og du kan bl.a. dykke ned i:

• Rangordningen af sagsbehandlere i fire kvartiler (dvs. fire lige store grupper), ud fra hvor gode de er til at få borgerne i job. Vi ser på, hvor store forskellene er mellem de fire grupper af sagsbehandlere, hvad der forklarer de meget store forskelle, og om det er borgernes karakteristika eller forhold hos sagsbehandlerne, der forklarer forskellene.
• Sagsbehandlernes strategier i forhold til indsatser. Vi belyser, hvorvidt de fire grupper af sagsbehandlere har forskellige strategier i forhold til valg af aktive indsatser som jobrettede, opkvalificerende, sociale og helbredsrettede indsatser.
• Sagsbehandlernes vurdering af borgerne på de 11 BIP-indikatorer. Vi ser for eksempel, at de sagsbehandlere, der er bedst til at få borgerne i job, også har mere positive forventninger til, at borgerne kommer i job.

Forfattere på udgivelsen

Rapporten er udarbejdet af en forskergruppe på Department of Economics and Business Economics, Aarhus Universitet, bestående af:

• Michael Rosholm, professor
• Kenneth Lykke Sørensen, adjunkt
• Lars Skipper, lektor
• Søren Nielsen.