Forside–Forskning–Udgivelser–Fra udsat til ansat set fra et arbejdsgiver-perspektiv

Fra udsat til ansat set fra et arbejdsgiver-perspektiv
I rapporten får du indsigt i virksomhedernes perspektiv.
Rapporten undersøger, hvad virksomhederne betragter som afgørende for, at de vil ansætte tidligere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og fastholde dem i job.
Undersøgelsen er et delprojekt i Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP).
Konklusion
- Undersøgelsen peger på, at det er værd at lede efter arbejdskraft ressourcer hos mennesker, der ellers ikke vurderes at være jobparate.
- Virksomheder kan spille en vigtig rolle i at hjælpe ledige borgere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
- Virksomheder vil gerne åbne dørene for ledige borgere, hvis de kan se et potentiale for, at vedkommende kan bidrage til virksomheden.
- I en tilpasningsperiode – typisk en praktik – kan det både være den ledige borger og virksomheden, der tilpasser sig hinanden.
- Hvis en virksomhed skal ansætte en borger med lang ledighed og forskellige udfordringer, kræver det, at virksomheden kan se, at det skaber værdi. Enten økonomisk eller socialt.
Datakilde og metode
Rapporten bygger på en interviewundersøgelse i 66 virksomheder. Virksomhederne har ansat mindst én person fra målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i et fast job.
Det er virksomhedernes perspektiver og fortællinger, der danner grundlag for rapportens analyser og konklusioner.
Virksomhederne repræsenterer forskellige brancher og virksomhedsstørrelser og er fordelt geografisk mellem 28 kommuner i Danmark. Der indgår både private og offentlige virksomheder samt selvejende institutioner i undersøgelsen.
Der er gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse i virksomhederne med henblik på at indhente faktuelle forhold. Svarprocenten var på 44 %, så informationer fra den del er brugt med forbehold.
Det kan du læse om i rapporten
Rapporten indeholder forskellige ting, og du kan bl.a. dykke ned i:
- Karakteristika af virksomhederne og de borgere, de har ansat.
- En undersøgelse af ansættelsesforløbenes kontaktfase og se-an-fase, herunder fasernes formål og udbytte samt aktørernes roller og bidrag. Det belyses, hvorfor virksomhederne er villige til at åbne døren, og hvordan begge parter i de to faser tilpasser sig hinanden.
- En undersøgelse af forløbenes ansættelsesfase og fastholdelsesfase, herunder afgørende faktorer for beslutningen om ansættelse og afgørende omstændigheder for fastholdelse. Betydningen af, at borgeren både passer ind i virksomheden og passer til jobbet.
- En diskussion af begrebet arbejdsmarkedsparathed.
Forfattere på udgivelsen
Analysen er udarbejdet af en forskningsgruppe på Institut for Socialt arbejde på Københavns Professionshøjskole (tidligere Professionshøjskolen Metropol):
- Mikkel Bo Madsen
- Ulla Søbjerg Nielsen
- Rikke Ehrenreich
- Anne Mette Habekost
- Jonas Kirkegaard Ørnbøl.
Faglig følgegruppe: Charlotte Liebak Hansen (forskningschef), Leif Tøfting Kongsgaard (direktør) og Lea Egemose Graae (chefanalytiker) i Væksthuset og Søren Peter Olesen (lektor) ved AAU, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.
Relaterede udgivelser
- Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv
Fra udsat til ansat – set fra et arbejdsgiverperspektiv – hovedpointer
Du får et resumé af, hvad der betyder noget, når arbejdsgivernes skal ansætte en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager.
Læs mere - Fra udsat til ansat – set fra et arbejdstagerperspektiv
Fra udsat til ansat set fra et arbejdstager-perspektiv
Rapporten bidrager med viden i forhold til, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver arbejdsmarkedsparate samt finder og fastholder job.
Læs mere