ForsideForskningUdgivelserJeg er glad for, at I andre (ikke) ser det samme som mig

Jeg er glad for, at I andre (ikke) ser det samme som mig
Vil du vide mere?
Anja Tønder

Anja Tønder

Chefanalytiker

T: +45 6038 6405 E: ant@vaeksthus.dk

Jeg er glad for, at I andre (ikke) ser det samme som mig

Analyse af beskæftigelsesmedarbejderes narrativer om borgere i sagsfremstillinger

Troen på borgernes jobchance

Det talte sprog mellem beskæftigelsesmedarbejdere påvirker den forforståelse, kommunikation og handlingsparathed, de efterfølgende møder borgerne med.

I analysen interesserer vi os for de fortællinger om borgeren, som beskæftigelsesmedarbejderne præsenterer for hinanden på interne møder og kollegiale sparringer i organisationen. Du får præsenteret viden og opmærksomheder om intern sprogbrug.

Konklusion

  • Den måde, beskæftigelsesmedarbejdere omtaler borgerne på, påvirker opfattelsen af borgerne. Det betyder, at intern sprogbrug i organisationen er en faktor, der er med til at påvirke beskæftigelsesmedarbejderes forventninger til borgerne og deres tro på, at de kan komme i job.
  • Det er et fælles ansvar, at sprogbrug omkring de enkelte borgere åbner for nye eller flere muligheder fremfor at begrænse borgerens muligheder.
  • Teamet bør fastsætte spilleregler og rammer, der muliggør refleksion over en kollegas fortælling om et borgerforløb.
  • Dekonstruktion og genforfatning af fortællinger om borgerne kan medvirke til, at der opstår større tro på borgernes jobchancer, eller at troen bliver mere nuanceret eller bedre begrundet.

Datakilde og metode

Analysen er baseret på narrativ teori og metode, hvor vi betragter sproget som noget, der er med til at forme menneskers opfattelse af virkeligheden.

Empirien i analysen består af tre beskæftigelsesmedarbejderes fortællinger om tre forskellige borgere. Væksthuset Forskning har deltaget som observatør på teammøder i forskellige jobcentre som led i projektet Troen på borgernes jobchance. 

Projektet Troen på borgernes jobchance består af kvalitative undersøgelser gennem interviews og observationer på fire jobcentre: Frederiksberg Kommune, Odder Kommune, Silkeborg Kommune og Sønderborg Kommune. Kommunerne har medvirket til at skabe data og praksisnær viden gennem en række aktionslæringsprojekter.

Det kan du læse om i rapporten

Rapporten indeholder forskellige indsigter, og du kan bl.a. dykke ned i:

  • Inspiration til beskæftigelsesmedarbejdere, der vil investere tid og ressourcer i at undersøge sprog og fortællinger om borgerne i deres organisation.
  • Konkrete eksempler på narrativer fra jobcentret, og hvordan uhensigtsmæssig konstruktion af narrativerne kan have negativ indflydelse på de interne forventninger til borgeren.

Forfattere på udgivelsen

  • Lea Egemose Graae, chefanalytiker, Væksthuset Forskning
  • Anja Tønder, chefanalytiker, Væksthuset Forskning
Jeg er glad for, at I andre (ikke) ser det samme som mig
Analyse af beskæftigelsesmedarbejderes narrativer om borgere i sagsfremstillinger
Download her
Gå til projekt

Relaterede udgivelser