Forside–Forskning–Udgivelser–Aktiv beskæftigelses-indsats og progression

Aktiv beskæftigelses-indsats og progression
I den offentlige debat bliver det med jævne mellemrum diskuteret, om det nytter noget at give en beskæftigelsesindsats til ledige med komplekse udfordringer og lang ledighed.
I udgivelsen får du viden om aktive indsatser, og om de gør en forskel for ledige borgere. Du får også viden om, hvilke indsatser der er vigtigere end andre, og hvad det betyder, hvis ledige borgere ikke får en indsats.
Analyserne bygger på data fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP).
Konklusion
- Ledige borgere, som ikke deltager i en aktiv indsats, oplever signifikant tilbagegang på samtlige indikatorer for arbejdsmarkedsparathed.
- Sagsbehandlerens vurdering af den ledige borgers jobchance falder, hvis der ikke er sat en aktiv indsats i værk.
- Ledige borgere, som deltager i jobrettede indsatser, opnår progression, men progressionen stiger, når der bliver anvendt mere end én indsats. Det skaber stor progression, når den ledige borger får en jobrettet, opkvalificerende og helbredsrettet indsats.
Datakilde og metode
Rapporten er udarbejdet på baggrund af data fra BIP-progressionsmålingsværktøjet koblet med data fra STARs DREAM-register samt person-, sundheds- og kriminalitetsregistre hos Danmarks Statistik.
Rapportens analyser tager udgangspunkt i de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra BIP, hvor både ledige borgere og sagsbehandlere har besvaret spørgeskemaet mere end én gang.
Det kan du læse om i rapporten
Rapporten indeholder forskellige ting, og du kan bl.a. dykke ned i:
- Hvilke aktiviteter den ledige borger deltager i – opdelt i jobrettede, opkvalificerende, sociale og helbredsrettede indsatser.
- Hvem der får hvilke indsatser belyst via alder, familiestatus, etnisk baggrund, uddannelsesmæssig baggrund, arbejdsmarkeds- og forsørgelseshistorik, helbredssituation og kriminel baggrund.
- Hvilke indsatser der skaber progression i forhold til at komme i job, og hvilke der ikke gør.
Forfattere på udgivelsen
Rapporten er udarbejdet af en forskergruppe på Department of Economics and Business Economics, Aarhus Universitet, bestående af:
- Michael Rosholm, professor
- Kenneth Lykke Sørensen, adjunkt
- Lars Skipper, lektor
- Søren Nielsen
Relaterede udgivelser
- Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP)
Effektive sagsbehandler-strategier i beskæftigelses-indsatsen
I rapporten får du viden om sagsbehandlernes evne til at få borgere i job, hvor stor betydning borgernes karakteristika har, og hvorvidt sagsbehandlerne har andre tilgange til de borgere, de får i job.
Læs mere Ordinære løntimer som beskæftigelsesfremmende redskab i ressourceforløb
Erfaringsopsamlingen belyser potentialer og udfordringer i forbindelse med introduktion af lønnede timer som et redskab i den virksomhedsrettede indsats for ressourceforløbsborgere.
Læs mere