Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job?

I analysen kan du læse, hvordan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der får løntimer, klarer sig over tid sammenlignet med den samlede gruppe af aktivitetsparate borgere.

Analysen består af en karakteristik af bruttogruppen sammenlignet med delpopulationen, en klyngeanalyse, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der opnår løntimer, er inddelt i fem klynger med forskellige karakteristika, og en forløbsanalyse, der viser, hvordan det går aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med løntimer, 3, 6, 12 og 24 måneder efter at de har haft den første løntime.

Konklusion

• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der opnår løntimer, klarer sig markant bedre end den samlede gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
• To år efter første løntime er lidt over halvdelen kommet i fuldtidsjob eller bidrager til egen forsørgelse via løntimer. Til sammenligning er det kun 12,3 % af den samlede gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der efter to år er kommet i fuldtidsjob eller bidrager til egen forsørgelse.
• 22,7 % af de aktivitetsparate, der opnår løntimer, er kommet i fuldtidsjob to år efter den første løntime. Til sammenligning er det kun 5,8 % af den samlede gruppe af aktivitetsparate, der er i fuldtidsjob efter to år.
• Den gruppe, der klarer sig bedst ud af de fem klynger, er gruppen yngre kvinder med børn. Her overgår næsten 30 % til ordinær beskæftigelse efter to år.

Datakilde og metode

Analysen er baseret på registerdata fra DREAM samt helbreds- og kriminalitetsregistre, hvor der er foretaget forløbs- og effektanalyser.

Der er udarbejdet en statistisk model til at vurdere sandsynligheden for at overgå fra løntimer til selvforsørgelse.

Der er foretaget en klyngeanalyse for at se på, om forskellige undergrupper opnår forskellige beskæftigelseseffekter over tid.

Datagrundlaget er 93.462 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mellem 30 og 60 år. Af den bruttogruppe har 22.000 personer haft ordinære løntimer.

Det kan du læse om i rapporten

Rapporten indeholder forskellige ting, og du kan bl.a. dykke ned i:

• Hvordan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere klarer sig, når de opnår ordinære løntimer.
• Opdelingen af de fem klynger. Klynge 1: Lidt ældre personer med uddannelse, meget erhvervserfaring og livsstilssygdomme. Klynge 2: Yngre mænd med kriminel baggrund, uden uddannelse og med psykiatriske diagnoser. Klynge 3: Minoritetsetnisk baggrund med børn, somatiske diagnoser, mangler uddannelse og erhvervserfaring. Klynge 4: Yngre etnisk danske kvinder med børn, har gæld, somatiske diagnoser, bedre uddannelsesbaggrund. Klynge 5: Langvarige kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse, har psykiatriske diagnoser og højt medicinforbrug.
• Hvordan de forskellige klynger af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere klarer sig, når de modtager ordinære løntimer.

Forfattere på udgivelsen

• Michael Rosholm, professor på Department of Economics and Business Economics, Aarhus Universitet